Danmarks største erhvervsorganisation, DI – Dansk Industri, søger til en nyoprettet stilling en erfaren Senior Art Director / Kreativ Chef, som vil få ansvaret for at udvikle DI’s nye brand og for at løfte vores design og kreative løsninger sammen med sit team af grafikere og mange andre dygtige kolleger i Kommunikation, Presse og Public Affairs.

Hvad skal du lave?
DI og Kommunikation, Presse og Public Affairs er under hastig udvikling, og vi har skruet gevaldigt op for vores arbejde med kreative, nytænkende og eksperimenterende kampagner, events og markedsføringsindsatser. Vi skal kunne udkomme hurtigt, skarpt og on-brand, og vi laver flere kampagner, mere digital interessevaretagelse og mere markedsføring end nogensinde før.

Samtidig barsler vi med et nyt brand, som du vil få ansvaret for at færdigudvikle og implementere i samarbejde med kolleger og eksternt bureau. Et nyt brand, som vi forventer vil ændre måden, som vi arbejder med brand, design, kampagner og kommunikation i hele DI. Som vil ændre vores adfærd. 

Vi søger derfor en teamleder til en nyoprettet stilling i vores Brand og Designteam, som består af to erfarne grafikere og to dygtige elever. Du vil få reference til Kommunikationschefen. 

Vi drømmer om en kollega, som har erfaring med udvikling og implementering af CVI’er og brands som driver adfærd. Som sammen med sit team tager den store opgave på sig at gennemføre en succesfuld rebranding af DI og de afledte effekter det får – ikke mindst i dit eget team. En kollega som i hverdagen skaber kreative ideer og koncepter til kampagner og stærke designløsninger. Og som også kan føre dem ud i livet både i samarbejde med kolleger og ved selv at sætte sig til tegnebrættet.

Hvem er du?
Du har:

  • En uddannelse inden for multimediedesign/grafisk design og erfaring som Art Director – meget gerne fra bureau
  • En overbevisende portfolio, der består af brand- og CVI-udvikling, visuelle identiteter, kampagneudvikling og digitale universer
  • Styr på InDesign, Illustrator, photoshop, PowerPoint gerne AfterEffects og/eller til dels Premier Pro og teknisk stærk
  • Gode formidlingsevner – skriftligt og mundtligt
  • Forståelse for politik og samfund, og kan omsætte indsigter til noget kreativt
  • Erfaring, evne og lyst til at lede et team med tillid og empati.

Du er:

  • En social teamplayer, og ser værdien i at inddrage forskellige fagligheder
  • Struktureret og ordentlig og følger opgaverne til dørs
  • Vild med at motivere, videndele og lære fra dig
  • Klar til at lave både koncepter, design og rugbrødsopgaver, og løfte i flok
  • Serviceminded og sætter en ære i at hjælpe vores kolleger rundt om i huset med de mange designopgaver
  • Nytænkende og motiveres af at udvikle både kreative løsninger, dig selv og andre.

Hvem er vi?
I DI’s ambitiøse Public Affairs og Kommunikationsafdeling bistår vi hver dag vores mere end 850 kolleger med at få DI’s budskaber ud til vores medlemmer, politikere og andre vigtige interessenter.

Vi er involveret i mange projekter i huset og hjælper kolleger med interessevaretagelse, kommunikationsløsninger og designopgaver, ligesom vi er direkte ansvarlige for DI’s samlede presseindsats, politisk interessevaretagelse, politiske og corporate kampagner og markedsføring, di.dk og store corporate events som DI’s årlige Topmøde, Folkemødet og Kulturnatten.

Vi er flere end 40 kreative og kompetente kommunikatører og public affairs specialister i alderen 20-60+, der gerne vil udfordre dig – og udfordres af dig. Afdelingen tæller journalister, webudviklere, grafiske designere, SoMe specialister, public affairs rådgivere og kommunikationseksperter, der kan tilbyde dig sparring og samarbejde på højt niveau.

Hvad tilbyder vi?

  • Opgaver som kalder på nytænkning, egne ideer og kreativitet – og reelt betyder noget for det danske samfund
  • Ansvaret for det måske mest omfattende forandringsprojekt i DI – brandprojektet
  • Mulighed for at opbygge et solidt netværk i dansk erhvervsliv
  • Højt til loftet og sjove og ambitiøse kolleger, der kan lide hinanden
  • En af byens bedste kantiner, personaleforening og -klubber og gode fester
  • En arbejdsplads med topmoderne faciliteter, masser af liv og aktiviteter lige fra konferencer til udstillinger – og udsigt til både Tivoli og Rådhuspladsen.

Du kan læse mere om, hvordan det er at være medarbejder i DI her.

Lyder det interessant?
Har du spørgsmål, så tag fat i Kommunikationschef Mette Krogh på mail: metk@di.dk eller mobil 2018 3475. Send din ansøgning og CV via ansøgningslinket og senest den 13. august 2022. Vi holder løbende møder med relevante kandidater.

Tiltrædelse snarest muligt.

 

Søg jobbet her

 

Skriv i din ansøgning, at du så jobbet på bureaubiz.dk

Information

En del af Creative Club