Har du erfaring med, og en forkærlighed for FMCG brands og design? Everland søger en senior profil til at servicere en af vores største accounts og dermed en af Danmarks største brands på den internationale scene.

Everland søger en senior profil til at servicere en af vores største accounts og dermed en af Danmarks største brands på den internationale scene.

Vi ønsker, at du har solid og dokumenteret erfaring som Projektleder- /Account Manager fra en lignende stilling, og har arbejdet med brandudvikling og emballage design. Du har evnen til at give kunden tryghed i din sparring uanset om det er brand- og design udvikling, eller I taler trykteknikker. Du har således også teknisk indsigt.

Du kommunikerer klart og flydende mundtligt og skriftligt på dansk og engelsk, og trives i en hektisk hverdag. Det er ikke en kliche, når du siger, at du kan håndtere flere bolde i luften på en gang!

Hos Everland får du mulighed for at arbejde med nogle af de største danske og internationale FMCG brands. Dine opgaver spænder fra alt mellem en mindre tekstrettelse til at processe, budgettere, styre og sparre på større brand- og designudviklingsopgaver. Det er vigtigt at du giver tryghed internt og eksternt, at du er kommercielt indstillet, og det falder dig naturligt at udvikle vores accounts. Du kommer til at løse opgaver sammen med resten af teamet lige fra strateger, designere, grafikere og andre projektledere.

Vores tempo er højt og vores niveau er endnu højere. Du bliver en del af vores ambitiøse familie, og får en inspirerende arbejdsplads på Strøget i hjertet af København. Vi tilbyder en høj grad af frihed og ansvar i en flad organisation med en uformel og entreprenant kultur, hvor der altid er plads til nye ideer og initiativer.

Send din ansøgning til Ronnie Greve på reg@everland.dk inden d. 15. november.

Skriv i din ansøgning, at du så jobbet på bureaubiz.dk

Information