Motiveres du af at skabe stærke indsigter om kunder og marked? Kan du proaktivt integrere indsigter i arbejdet med kundeoplevelse, brandstrategi og marketing effectiveness? Har du en stærk baggrund fra marketing/insights afdeling i en stor virksomhed eller bureau? Hvis svarene er ja, så er det dig vi leder efter!

Som en del af Customer Insights Teamet hos Tryg, vil du få muligheden for at blive en del af et ambitiøst team, der dagligt arbejder med et af de stærkeste brands i den finansielle sektor. Teamet har ansvaret for at sikre en data- og indsigtsdrevet tilgang til marketing og at organisationen understøttes med stærk kundeindsigt, der støtter strategi, produkter og kundeservice.

Som Senior Strategic Planner vil du komme til at understøtte forskellige forretningsområder samt Trygs strategiske retning med analyser og kundeindsigter, der kan belyse både operationelle udfordringer med kundeoplevelsen, udfordringer af mere strategisk karakter og bidrage til at videreudvikle Trygs marketing- og brand strategiske position i Danmark og Norge.

Du bliver en central rolle i den strategiske udvikling af et stærkt brand

Vi leder efter en erfaren Senior Strategic Planner til at udarbejde stærke indsigter til vores marketingafdelinger og kommercielle områder i Tryg i Danmark og Norge.

Som Senior Strategic Planner vil du komme til at anvende og formidle essensen af en bred vifte af data og indsigter fra forskellige analyser som bl.a. brandtracking, salgsmodellering og kundetilfredshedsanalyser, hvor du mestrer at se de strategiske perspektiver i tallene.

Du vil støtte de danske og norske marketingafdelinger ved at omsætte indsigter og data til brand- og marketingstrategiske anbefalinger, som du evner at konkretisere i forhold til budskaber og medier.

Du vil derudover understøtte forretningsområderne i det daglige arbejde med kundeoplevelsen. Du bruger analyser og indsigter til at skabe en dyb forståelse af kunderne og du hjælper forretningsområderne med at agere på denne forståelse i dagligdagen.

Du befinder dig godt i rådgiverrollen og evner at gøre det komplekse let forståeligt. Du forstår, at selv den bedste analyse har ringe værdi, hvis den er for kompleks at forstå.

Hvem leder vi efter:

  • Du har stærk kommerciel forståelse og ved, hvordan marketing kan drive omdømme, salg og fastholdelse.
  • Du forstår at omsætte indsigter og data til brand- og marketingstrategiske anbefalinger eksempelvis i forbindelse med reklamefilmsprocesser og digital annoncering.
  • Du har omfattende og dokumenteret erfaring med at udarbejde og præsentere analyser om kunder og ved, hvordan indsigter kan omsættes til forbedring af kundeoplevelsen og kunderejsen.
  • Du er en stærk kommunikatør og formår at formidle komplekse analyser overskueligt.
  • Du er modtagerorienteret og møder dine kollegaer i øjenhøjde og med stor empati.
  • Du agerer naturligt på alle niveauer i organisationen og har gerne erfaring fra en større virksomhed. Erfaring fra den finansielle sektor eller med abonnementsordninger er en stor fordel.
  • Du har et stærkt strategisk og analytisk mindset og trives i krydsfeltet mellem indsigter og marketing.
  • Du er metodisk stærk, struktureret og har den analytiske værktøjskasse i orden. Du kan derfor selvstændigt definere et validt research design og udarbejde spørgeskemaer.
  • Du har fx en baggrund som cand.merc. og formentligt 10 år+ erfaring inden for strategisk markedsføring og markedsanalyse. Du har igennem din karriere arbejdet i en marketing/analyseafdeling i en stor virksomhed eller på bureau.
  • Det er en fordel, hvis du har arbejdet med det norske marked ligesom du også forstår norsk i skrift og tale.
  • Du arbejder selvstændigt og er samtidig en stærk teamplayer, der bringer hele teamets viden og erfaring i spil.

Stillingen som Senior Strategic Planner er nyoprettet og du vil derfor kunne sætte dit tydelige aftryk på et strategisk vigtigt område med høj prioritet i Tryg. Du bliver en del af Customer Insights, som er en del af området Kommunikation, Marketing og Forebyggelse. Du vil arbejde tæt sammen med kolleger i Marketing i både Danmark og Norge samt de kommercielle områder.

Nysgerrig?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte leder i Customer Insights, Natasha Piper, på natasha.piper@tryg.dk eller på 41 86 23 13.. Samtaler afholdes løbende, så send din ansøgning med det samme. Forventet opstart 4. januar 2021.

Ansøgningsfrist: 18. november 2020.

Søg jobbet her

Skriv i din ansøgning, at du så jobbet på bureaubiz.dk

En del af Creative Club