Vi søger lige nu studerende til vores talentforløb, Operate Sprint – fra praktikant til juniorkonsulent på et år

Er du klar på en sprint fra praktikant til juniorkonsulent på et år? Det er en stejl læringskurve, men vi løber med og sørger for, at du får den bedste fart på din udvikling og karriere. 
Operate er et digitalt kommunikations- og adfærdsbureau. Vores mission er at hjælpe vores kunder med at forbedre verden gennem indsigt i mennesker, teknologi og kommunikation. Vi udvikler og eksekverer kommunikation for en lang række af Danmarks største virksomheder, myndigheder og organisationer. Det kan du blive en del af.
Vi forventer, at du er på den sidste halvdel af dit studie, og at du har en stærk interesse for samfundet og er fagligt ambitiøs. Vi søger studerende til tre af vores afdelinger, så har du enten lyst til at få særlig viden om en bestemt sektor som f.eks. uddannelse, infrastruktur eller sundhed, eller har stor interesse for en bestemt ydelse f.eks. analyse, kreative kampagner, sociale medier eller public affairs – så har vi måske en plads til dig!

Forløb

Fuldtid og deltid Operate Sprint er et talentforløb for studerende over to semestre – et semester som praktikant på fuldtid og herefter et semester på deltid ved siden af studiet.   
Fleksibelt forløb Forløbet er fleksibelt og kan tilrettelægges, så de er meritgivende ifølge din studieordning og passer til eksaminer og andet.

Hvad kan vi tilbyde dig

 

  • Undervisning og vidensdeling
Vi sørger for, at du får undervisning i rådgivning og salg på Consulting School, Operates udviklingsforløb for konsulenter.
  • Opgaverotation
Vi sørger for, at du får mulighed for at rotere mellem forskellige typer af spændende opgaver, som en kommunikationsrådgiver løser. Du skal nå at prøve kræfter med flere discipliner og dygtiggøre dig, der hvor dine interesser og kompetencer er.
  • Mød kunderne og lær fra de bedste
Du får mulighed for at komme med erfarne rådgivere ud til møder med kunderne og daglig sparring med branchens bedste kommunikationsfolk.
  • Søde kollegaer og festlige fredagsbarer
Operate er et sjovt og socialt sted at arbejde. Året rundt afholdes både faglige og sociale arrangementer, som ryster os sammen og gør det til en skøn arbejdsplads. 

Vi søger til disse profiler

To sprintere med samfunds- eller kommunikationsfaglige profiler, der vil arbejde med strategisk kommunikation (public affairs, stakeholdermanagement, kampagner) og eventuelt besidder en bestemt sektorindsigt.

En sprinter med oplevelsesfaglig profil, der arbejder med at levere oplevelser til attraktioner og private virksomheder fordi de engagerer, underholder og tilbyder læring på en involverende måde. 

En sprinter med en profil, som kan hjælpe med at omsætte kommunikationsstrategier i effektiv eksekveret kommunikation på de rette platforme, og som har lyst til at arbejde med kampagner, SoMe og PR.

Sådan ansøger du

Send ansøgning, CV og karakterudskrift og/eller eksamensbevis til job@operate.dkhurtigst muligt. 

Tidsfrist: Vi indkalder løbende dygtige kandidater til samtale, og vi underskriver en kontrakt, når vi har fat i den rette. Vent derfor ikke med at send din ansøgning. Jo før, jo bedre.

Vi ansætter med start fra januar/februar 2021.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Diana Raetzel. Du kan også læse mere om at være ny i Operate.

Skriv i din ansøgning, at du så jobbet på bureaubiz.dk

Information

En del af Creative Club