Vi søger en stærk rådgiver med speciale i corporate communications til vores Experience team. Indenfor corporate communications hjælper vi vores kunder med deres finansielle rapportering, visuelle identiteter, branding materiale samt design af forskellige typer publikationer – og vi har mange spændende projekter klar, som vi har brug for en ekstra hånd til at hjælpe med.

Dine ansvarsområder omfatter:

  • At rådgive vores kunder indenfor kommunikation og design og agere kundeansvarlig hos vores største kunder – samt varetage daglig projektledelse af enkelte projekter.
  • At være ansvarlig for planlægning af teamets tid samt vejlede på produktion af leverancer.
  • At lede og drive projekter indenfor finansiel kommunikation, forskellige typer publikationer og andet branding materiale, visuelle identiteter og lign.
  • At udarbejde større og mindre tilbud til vores kunder samt planlægge (og drive) processer.
  • Planlægge og drive newbizz-aktiviteten for teamet samt være i stand til på egen hånd at tage møder med nye kunder.
  • Forberedelse og facilitering møder og præsentationer.

Din profil:

  • Du har flere års erfaring fra enten bureau eller en virksomhed indenfor corporate communications – det er en fordel, hvis du har erfaring med udarbejdelse af årsrapporter og lign.
  • Du har erfaring, der gør dig i stand til at tage en lead-rolle – dels på projekter overfor kunder, som kundeansvarlig samt på den interne planlægning af ressourcer.
  • Din erfaring gør dig i stand til hurtigt at forstå problemstillinger og forberede gennemtænkte og velbegrundede kreative løsninger – ligesom du er i stand til at pitche og præsentere vores ydelser til nye og potentielle samarbejdspartnere.
  • Du arbejder godt i teams og er dygtig til at kommunikere og planlægge.  
  • Du taler og skriver flydende engelsk og dansk.

Vi tilbyder:

  • En åben stilling med enestående muligheder for professionel udvikling og mange forskellige typer af projekter i en hverdag, hvor vi aldrig står stille.
  • En attraktiv og ambitiøs arbejdsplads med danske og internationale kolleger og kunder. Dit kontor bliver i København, men din arbejdsplads bliver Europa.
  • Fleksibel arbejdstid med mulighed for at arbejde hjemmefra i det omfang, der passer dig.

Hvem er vi?
FFW skaber digital forandring. Vi er et mix af strateger, designere, rådgivere, UX’ere, udviklere og løsningsarkitekter fordelt på 10 europæiske kontorer, der samarbejder på tværs for at forbedre kundernes forretninger og skabe innovative løsninger.

Vi ser frem til at høre fra dig og modtage din ansøgning! Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of Experience & HR Kitt Ralkov på kitt.ralkov@ffwagency.com eller Strategisk rådgiver Marie-Louise Keck Nordstrøm Holm på marie.holm@ffwagency.com.

 

Søg jobbet her

 

Skriv i din ansøgning, at du så jobbet på bureaubiz.dk

Information

En del af Creative Club