Ansøgningsfrist:

Ingen

Strategisk rådgiver med digital flair og forretningsforståelse

Peytz – part of iO er et full-service digitalt bureau, som ved hjælp af analyse, strategi, koncept, design, udvikling og drift udvikler ambitiøse digitale løsninger for større virksomheder, organisationer og medier. Vi er i rivende udvikling, og vi søger derfor en dygtig kollega, som kan rådgive vores kunder til de bedste digitale løsninger og sætte endnu mere skub i de ambitioner, vi har på vegne af os selv og ikke mindst vores kunder.

Hos os får du:

  • Næsten 100 (2.000 på verdensplan) søde, dygtige kolleger fordelt på it-udviklere, UX’ere, strateger, designere og projektledere
  • Din egen portefølje af spændende og ambitiøse kunder, som forventer og fortjener markedets bedste digitale løsninger
  • Plads til og håb om, at du selvstændigt forfølger nye muligheder og hele tiden udvikler såvel dig selv som os
  • Et struktureret onboarding-forløb
  • Massageordning, en god frokostordning, lækker kaffe og frisk frugt
  • Mindst to årlige firmafester
  • Fleksibilitet med mulighed for hjemmearbejdsdage

Dine arbejdsopgaver bliver blandt andet at:

  • Være primær kontaktperson og sparringspartner for en række eksisterende kunder
  • Opdyrke nye muligheder – gerne via dit i forvejen stærke netværk
  • Udnytte kundemulighederne i overbevisende i præsentationer, på møder og i forhandlingssituationer
  • At involvere dig proaktivt i kundeprojekter og udvikle de helt rette digitale løsninger i samarbejde med vores forskellige udviklingsteams
  • At udarbejde estimater, tidsplaner og resultater, der vækker begejstring

Hvem er du?

  • Du har flere års erfaring fra bureau eller konsulenthus med strategiske sparring og udvikling af digitale løsninger for ambitiøse kunder
  • Du har et stort og relevant netværk, som du konstant plejer og udvikler
  • Du motiveres glade kunder og “closed wons”
  • Du har interesse og forståelse for digital transformation uden at være tekniker
  • Du har flair for kommunikation og de muligheder, der ligger i at kommunikere via digitale kanaler
  • Du er udadvendt og trives med at dele din viden – både internt og til vores kunder

 

Lidt mere om Peytz – part of iO:
Vi er et full-service digitalt bureau. Vi er i Danmark og Østeuropa små 100 medarbejdere. I 2022 blev Peytz købt af den store europæisk bureaukæde iO og derfor har vi nu mere end 2000 kolleger.

Vores hovedkontor ligger på Rentemestervej 56C i København NV, og derudover har vi kontorer i Aarhus, Sønderborg, Moldova og Sofia og en masse nye kolleger i Sverige og Benelux.

Vores ekspertise spænder bredt indenfor især digital transformation. Vi arbejder med analyse, strategi, koncept, design, udvikling og drift. Peytz – part of iO er markedsledende indenfor UX, design og websites.

Dertil kommer vores kompetente IT-afdeling, som kan udvikle special-applikationer og andre digitale løsninger helt fra bunden.

Vores kunder er typisk store virksomheder med en overvægt af organisationer, handels- og industrivirksomheder og danske medier.

Blandt vores større kunder finder du Danmarks Radio, Grundfos, Bonnier Publications, Rema1000, Boligsiden og mange flere.

Ansøgning og starttid
Vi behandler løbende ansøgningerne, og du ansøger ved at bruge “Søg jobbet her”
linket i bunden af dette opslag. Husk både at vedhæfte motiveret ansøgning og CV.
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Kommerciel Direktør
Lars Guldager på +45 2469 8215 eller lg@peytz.dk.

 

Søg jobbet her

 

Virksomhed

Peytz

Stillingsbegtegnelse

Strategisk Rådgiver

Kontaktperson

Lars Guldager

Telefon

+ 45 2469 8215

Website

www.peytz.dk/

Adresse

Rentemestervej 56C
2400 København NV

Ansøgningsfrist

Ingen