Hvis du er en skarp tekstforfatter, er det her måske en win win. Og en Won Won.

Det her job er sådan et, der yderst sjældent hænger på træerne. Og slet ikke vest for Valby Bakke eller Aarhus V. Vi tilbyder nemlig hele pakken: Et ungt bureau med mærkbar succes. Tolv passionerede kolleger. En omgangstone, der gør det sjovt at gå på arbejde. Attraktive opgaver. Frokostordning. Frihed. Ansvar. God løn. Pension. Og ikke mindst en kundeportefølje, der i dén grad er værd at snakke om – også når du skal imponere moster Gertrud til den næste familiefest.

Vi gætter på, at der vil være en hel del ansøgere om buddet. Derfor tør vi også godt sætte barren højt, når det kommer til vores krav og forventninger. Vi har eksempelvis et ret klart billede af en tekstforfatter med erfaring. Om det er tre, fem eller sytten år, og om det er på reklamebureauer, eller som freelancer, er ikke så afgørende. Men du skal kunne vise os, at du har været med til at flytte kunder ved at sætte dig ind i deres forretningsmæssige udfordringer og ved at rådgive dem om deres kommunikation – både offline og online. Du skal også kunne se os i øjnene og fortælle, at du kan arbejde både grundigt, struktureret og med sans for detaljen. Vi har desuden brug for at vide, at travlhed og mange bolde i luften giver dig et kick – frem for at vælte dig omkuld (for ja, der er drøn på med den enorme vækst, vi oplever i øjeblikket).

Du får ekstra plusser i karakterbogen, hvis du

  • har en relevant uddannelse inden for kommunikation
  • har indsigt i de digitale kommunikationsplatforme
  • kan være medskaber af skarpe kreative koncepter og idéer
  • kan skyde klare og fængende overskrifter af fra hoften
  • er rutineret i at gøre det komplicerede, kort, klart og sælgende
  • er hjemmevant i at lave interviews og skrive case tekster

Hvem er Won Won?
Vi er et ungt bureau – startet i 2011 (one one).

Læs mere her: wonwon.dk/om-os/

Vi fokuserer særligt på seks kundesegmenter:

  • Mode & Livsstil
  • Uddannelse
  • Byggeri
  • Offentlig sektor & organisationer
  • Fødevarer
  • Industri & Produktion

Læs mere her: wonwon.dk/brancher/

Vi tror på værdien af den stærke idé. Vi brænder for at skabe markante resultater for hver eneste kunde. Og vi gør det så godt, at der hele tiden kommer flere til. Lige nu er vi for eksempel rigtig glade for at lave markant kommunikation for kunder som Grundfos, Femilet, DS Gruppen, Tøjeksperten, name it, BoConcept og Aalborg Universitet.

Vores fysiske rammer er en fredet (og totalt charmerende) bygning i hjertet af Viborg – midt i latinerkvarteret og med domkirken som genbo. Lytter du godt efter ved frokostbordet, vil du i øvrigt (ud over domkirkens klokkespil) kunne fange kollegiale dialekter fra både Randers, Aarhus, Herning, Silkeborg og Viborg.

Hvornår skal du starte?
Spørgsmålet er i virkeligheden: Hvornår kan du starte? Med den succes, vi oplever lige nu, kan det nemlig kun gå få langsomt med at få vores nye tekstforfatter om bord. Selvom vi i sagens natur gerne venter på dig … hvis du er the Won Won and only.

Interesseret?
Send din ansøgning i en mail til Creative Director og Partner Emil Krone Gammelgaard på emil@wonwon.dk. Du kan også fange Emil på mobilen (22 19 48 19), hvis du har spørgsmål om jobbet eller bureauet.

  • Ansøgningsfrist 1/12/2017
  • Forventet tiltrædelse er 1/2/2017

Skriv i din ansøgning, at du så jobbet på bureaubiz.dk

Information