Ansøgningsfrist:

Ingen

Udviklende job til konsulent i PR-bureau

Vi fortæller kundernes gode historier

Kogt ned til en Maggi-terning er det, vi gør, at interviewe vores kunder og deres medarbejdere, kunder og samarbejdspartnere. Baseret på interviews, research og aftalt strategi skriver vi kundernes historier og placere dem på hjemmeside, sociale medier, nyhedsbreve og via PR i fagblade og nyhedsmedier. Alt sammen for at styrke kundernes forretning – med synlighed, sympati og relevans.

Denne service er efterspurgt, og derfor leder vi nu efter yderligere en kollega. Lyder ovenstående interessant? Og synes du, at kundemøder, projektledelse samt kunde- og kollegasparring også er sjovt og udviklende? Så er du måske hende eller ham, som vi leder efter.

Din baggrund
Du har formentlig erfaring fra et andet kommunikationsbureau eller freelancevirksomhed samt evt. fra en virksomhedsintern kommunikations- eller marketingafdeling. Du har måske en kommunikations-uddannelse, er journalist, lærer eller noget helt andet.

Det er en fordel, hvis du er interesseret i samfund, erhverv og teknik – er nysgerrig og indstillet på at lære hele livet.

Du har et grundlæggende kendskab til Office-pakken (primært Word og PowerPoint), og det vil være en fordel, hvis du har erfaring med at redigere hjemmesider og bevæger dig trygt på sociale medier, især LinkedIn og Facebook.

Samarbejdende, metodisk, systematisk og flittig

Grønbech er et mindre bureau med dygtige medarbejdere, der gerne lærer fra sig og støtter hinanden i dagligdagen. Vi arbejder lean med vores kunders PR/kommunikation og vores interne samarbejde.

Det er derfor meget vigtigt, at vi alle er parate til at gå et ekstra skridt, når det er nødvendigt, og at tage ansvar for eget arbejde.

Vi tilbyder en grundig indkøringsperiode, hvor du får mulighed for at blive fortrolig med vores metoder og processer samt lære vores kunder at kende.

Et interessant og udviklende job i et godt arbejdsmiljø

Vi tilbyder et spændende og udviklende kommunikationsjob i et mindre men veletableret bureau, som har fem ledestjerner:

  • Hver dag skal være en god dag 
  • Vi vil udvikle os og lære noget nyt
  • Vi skal gøre en forskel 
  • Vi skal dokumentere vores resultater 
  • Vi skal pleje og udvikle vores relationer

Det med småt
Vi har kontor i både Dragør og Horsens, så du har mulighed for at arbejde på begge sider af bælterne.

Har du et ønske om at arbejde på deltid, så er der også mulighed for det.

Du får mulighed for en ugentlig hjemmearbejdsdag, og vi giver dig løn efter kvalifikationer.

Send dit CV og en motiveret ansøgning til sl@groenbech.com – vi glæder os til at høre fra dig.

Vi håber på, at du kan tiltræde hurtigst muligt, så derfor holder vi løbende samtaler.

Virksomhed

Grønbech PR og kommunikation

Stillingsbegtegnelse

Kommunikationskonsulent

Kontaktperson

Tom Espensen

Telefon

4033 0555

Adresse

Dragør og Horsens

Ansøgningsfrist

Ingen