Da Lommer-legatet lukkede og slukkede ved at uddele 4 portioner á 100.000 kr, var en af modtagerne projektet ”Mere dame i reklame”. Et af afsættene til projektet var det faktum, at blot 8 ud af 88 jurymedlemmer ved Creative Circle Award er kvinder.
Men også på direktør-plan er de kreative kvinder fraværende. Det konstaterer Kim Jong Andersen, der selv er kreativ direktør i McCann Copenhagen:
”Der har vel aldrig før været så mange kvindelige ledere på danske bureauer end nu – som enten strategiske direktører, kontaktdirektører eller administrerende direktører. Men hvor er deres kvindelige pendanter i den kreative del af butikken,” spørger Kim Jong Andersen i et indlæg på Facebook.
En artikel i Mandag Morgen, baseret på en McKinsey-undersøgelse, viser, at vi fortsat lever i en mandsdomineret verden.
”Intet sted gør det sig mere gældende end i reklamebranchen, der vel ellers skulle forestille at være en progressiv branche. Hvor dælen er f.eks. de kvindelige kreative direktører? Jeg kan kun komme i tanke om et par stykker her i København, og det er sgu’ da egentlig noget nær en skandale!,” skriver Kim Jong Andersen.
Han peger på, at når de kreative direktører kommunikerer til forbrugere, så er det reelt kvinder – idet de står for ca. 85 pct. af alle større købsbeslutninger.
Skævvridningen går igen inden for account management. Blot med omvendt fortegn, for det kræver tilsyneladende sin kvinde at holde styr på de mange, mange mænd:
”Her er der en overvældende majoritet af kvinder som projektledere på reklamebureauerne. En stilling, der i gamle dage på bureauerne blev benævnt “kontaktsekretærer”. Her er vi åbenbart heller ikke kommet særlig langt siden 50’erne. Pigerne skal have orden i penalhuset og passe på de uregerlige drenge,” mener Kim Jong Andersen.
Han sammenligner den danske bureaubranche med Mad Men-serien:
”Lad os nu for pokker vise verden, at vi er kommet lidt længere og har mod på at bryde alle de gamle konventioner og forestillinger, om at den kreative helt skal være “Don Draper”, og projektlederen helst skal være en “Joan Harris”. For netop i den sidste sæson af Mad Men lykkedes det jo for stort set alle at bryde ud af deres stereotyper. Derfor er det også på tide, at vi andre gør det – 40 år efter, at Mad Men-serien sluttede, men hvor de gamle normer stadig trækker spor helt op til vores nutid.”
