Mikkel Berg går sammen med Kasi-Jesper

Pia Osbæck
pia@bureaubiz.dk

Brancheklip: De to kender hinanden fra Pandora, og Mikkel Berg skal nu være global marketingchef i Endless Jewelry.

Jesper Nielsen, aka Kasi-Jesper, der står i spidsen for smykkefirmaet Endless Jewellery, henter nu en gammel kending ind som global marketingchef. Det skriver Børsen.

Det er Mikkel Berg, som Jesper Nielsen kender fra Pandora. Mikkel Berg var marketingdirektør i fire år hos Pandora, indtil han i 2013 blev fyret på grund af en omstrukturering.

”Med den erfaring Mikkel har, vil jeg påstå, at der ikke er nogen i verden, der passer bedre til rollen som global marketingchef end ham. Jeg har tænkt på Mikkel længe, men det har nok været et spørgsmål om, hvornår vi var store nok til at hente ham. Det er vi nu,” siger Jesper Nielsen til avisen.

Det er hos smykkefirmaet Julie Sandlau, at Jesper Nielsen henter Mikkel Berg. Her har han været adm.dir. siden juli 2014.

Børsen, p. 16.