Aarhusiansk bureau ansætter tre nye medarbejdere

De tre nye er Nicklas Alejandro Brønd, Kristian Rasmussen og Kristoffer Stryhn.

Nicklas Alejandro Brønd, 27, er tiltrådt som digital designer hos det aarhusianske onlinebureau Novicell.

Nicklas er uddannet inden for multimediedesign og digital konceptudvikling og har tidligere arbejdet som freelance digital og grafisk designer.

Han kommer til at have sin daglige gang i Beneath, som er Novicells designafdeling.

Som ny controller har Novicell ansat Kristian Rasmussen, 27.

Kristian er studerende på Handelshøjskolen i Aarhus, hvor han læser cand.merc. i Finance & International Business.

Endelig er Kristoffer Stryhn, 25, ansat i en delestilling. Dels som økonomimedarbejder i Novicell dels som økonomidirektør i internetbutikken ’Designers and Friends’, som Novicells direktør, Per Kirchner er medejer af.

Kristoffer er nyuddannet cand.merc.aud.