Børnehjælpsdagen får ny direktør

Ina Thorndal kommer fra Danhostel.

Ina Thorndal er ny direktør hos Børnehjælpsdagen.

Hun er uddannet advokat og tidligere boligretsdommer. Ina Thorndal har mange års erfaring inden for ledelse samt markedsføring.

Hun kommer fra et job som direktør i Danhostel.

I det nye job håber Ina Thorndal at få mulighed for at inddrage unge i efterværn som en del af Børnehjælpsdagens målgruppe. Disse unge, i alderen 18-22 år, går fra at have boet på institution eller hos en plejefamilie i deres barndom, til at skulle klare sig selv som voksne. De er ikke længere anbragte i juridisk forstand, men har brug for støtte til deres start på egne ben, så de får et bedre voksenliv.

Ina Thorndal overtager posten fra Jytte Tholstrup Svendsen.

I anledning af direktør-skiftet afholdes en fælles reception, den 31. oktober 2014, kl. 15:00-17:00. Alle er velkomne