Combine har fået fire nye medarbejdere

Peter Damgård Nielsen, Anne Olsen, Emilie Jönsson og Jesper Højer Larsen er ansat i Aalborg.

Peter Damgård Nielsen er ansat som forretningsudvikler i Combine.

Peter kommer med mange års erfaring fra Columbus IT, hvor han blandt andet har arbejdet med ERP-projektsalg og som forretningskonsulent på talrige opgaver.

Desuden har han stort kendskab til og erfaring med Business Intelligence – både hvad angår kunde- og leverandørsegmentet.

Anne Olsen er ansat som konceptudvikler.

Anne kommer fra et job som online manager / marketingchef ved Lene Bjerre Design, hvor hun har stået for projektledelse og eksekvering på talrige opgaver inden for online, kommunikation og marketing.

Anne vil beskæftige sig med salg, konceptudvikling og projektledelse.

Emilie Jönsson er startet i et barselsvikariat som grafisk designer.

Emilie kommer fra både praktikophold og ansættelse som AD’er hos Adtomic i København.

Jesper Højer Larsen er ansat som Navision udvikler.

Jesper er uddannet datamatiker i 2015 fra University College Nordjylland.