Danmarks Medie- og Journalisthøjskole får ny kommunikationschef

Martin Rask Pedersen kommer fra et job som kommunikationsdirektør i Danske Andelskassers Bank.

Martin Rask Pedersen, 34 år, er uddannet journalist og HD i organisation og ledelse

Som kommunikationsdirektør i Danske Andelskassers Bank havde han ansvar for intern og ekstern kommunikation, markedsføring og HR.

Tidligere har han været erhvervs- og lokaljournalist ved De Bergske Blade/Dagbladet Ringkøbing-Skjern.

Som kommunikationschef bliver Martin Rask Pedersens primære ansvar at omsætte højskolens strategiske mål til kommunikationsløsninger, og han vil ligeledes indgå i chefgruppen.