Her lægges pressemeddelelser op i uredigeret form, altså uden redaktionel bearbejdning. Opdager du faktuelle fejl, kontakt venligst redaktionen på info@bureaubiz.dk

Når Copenhagen Pride regnbuefarver de københavnske gader og stræder i uge 33, ruller lgbt+ ungdom et helt nyt alfabet ud i bybilledet. Et kærlighedens alfabet, der i en positiv og aktivistisk ånd hylder seksualitet i alle dens manifestationer. lgbt+ ungdom, der arbejder for at bryde konventionelle kønsnormer for børn og unge under 25, har udviklet kampagnen i samarbejde med bureau Agency Spring x Zupa.

’Love Letters’ er navnet på den kampagne, som lgbt+ ungdom lancerer i august måned som optakt til årets Copenhagen Pride. Kampagnen er udformet som en kreativ leg med det traditionelle alfabet, hvor hele rækken af bogstaver fra A til Z bliver præsenteret med nye ord og meninger.
Idéen bag kampagnen er at stille skarpt på den mangfoldighed, der kendetegner unge, som bryder med normer for køn og seksualitet.

”Med ’Love Letters’ vil vi åbne nye horisonter og skabe debat om forståelsen af køn og seksualitet. I lgbt+ ungdom arbejder vi dagligt på at skabe en mere inkluderende verden og en større rummelighed over for de mange facetter, der kendetegner seksualitet og kønsidentitet. Nu introducerer vi et alfabet, der giver os mulighed for at uddanne og oplyse befolkningen om denne diversitet.”, forklarer Peter Høj, forperson for lgbt+ ungdom.

Kampagnen lever allerede nu sit liv på de sociale medier, hvor der som nedtælling til årets Copenhagen Pride lanceres et nyt bogstav hver dag op til selve paraden d. 18. august. I alfabetet introducerer og forklarer foreningen bl.a. fænomener som ’cisnormativitet’ og ’outing’, men der dukker også mere almene ord som ’eksklusion’ og ’diskrimination’ op.

”Det har været afgørende for os, at kampagnen skulle eksekveres i en positiv, men aktivistisk ånd. Derfor bruger vi også alfabetet til at perspektivere de kontroversielle emner, der kobler sig til seksuelle minoriteter. På den måde ønsker vi at påvirke og skubbe til den politiske debat.”, konkluderer Peter Høj.

De kreative kræfter bag kampagnen kommer fra bureaukonstellationen Agency Spring x Zupa, der blev etableret i foråret 2018. Bureauet, der også har udviklet foreningens nye visuelle identitet, er glade for samarbejdet med lgbt+ ungdom.

”Vi er meget stolte over at have støbt det kreative fundament for denne kampagne. lgbt+ ungdoms agenda er vigtig og fortjener befolkningens og politikernes opmærksomhed. Vi håber, at vi med introduktionen af ’Love Letters’ kan være med til at styrke foreningens sag og bidrage til bedre oplysning på lgbt-området.”, siger Petter Pablo Sommerfelt-Venegas, Group Agency Managing Director for Agency Spring x Zupa.

’Love Letters’ vil både blive foldet ud på SoMe og outdoor, ligesom kampagnen vil danne afsæt for aktivistiske henvendelser til politikere og meningsdannere.

Opgradér til BureaubizPro og bring dig og dine kollegaer i front med vigtig viden om bureaubranchen.

Kom på forkant med vigtig viden om bureau- og marketingbranchen. 

Med Bureaubiz Pro får du:

  • Regnskabsrapporten og/eller Konkurrenceanalysen digitalt 
  • Fuld adgang til Bureaubiz.dk
  • BureauNyt
  • PersonNyt
  • Bureaubattle
  • Bureaukalenderen
  • Brancheanalyser
  • Udbudsvagten
Køb nu

Kommentarer