Foto: Zalando.

I en ny forår/sommer-kampagne fokuserer Zalando på en af de helt store forhindringer for frihed og diversitet: Stereotyper. Kampagnen vinker farvel til stereotyper og fordomme og introducerer i stedet det nye begreb Zerotypes, der skal være udgangspunktet for en mere inkluderende og frigørende mode. 

I den nye levende og farverige kampagne fejrer Zalando en verden uden stereotyper. Ambitionen er, at kampagnens budskab om ‘Zerotypes’ kan opfordre til samtale om de outdatede kulturelle stereotyper, der fortsat spøger i vores bevidsthed. 

En undersøgelse* foretaget af Zalando i samarbejde med YouGov på tværs af udvalgte markeder viser, at 89 procent af undersøgelsens deltagere mener, at stereotyper stadig eksisterer i dagens samfund og 47 procent mener endda, at de er mere udtalte end tidligere. Majoriteten af deltagerne på tværs af lande er af den holdning, at en af de primære kilder til problemet er medierne; 57 procent refererer til film og TV-serier, mens 60 procent refererer til reklamer. Med dette i tankerne håber Zalando at kunne ændre måden, hvorpå vi tænker på mode i forbindelse med reklamer ved at hylde Zerotypes. 

“Som Europas førende modeplatform med mere end 29 millioner kunder, forstår vi vigtigheden af individuel stil, og at stereotyper ikke tjener noget formål i vores moderne samfund”, siger David Hejgaard, kommerciel chef for Norden hos Zalando. “I vores forår/sommer-kampagne fejrer vi ‘Zerotypes’ og troen på, at mennesker er frie til at være sig selv uden at skulle defineres som en type eller være begrænset af forventninger og fordomme”. 

Kampagnen ’Goodbye stereotypes. Hello Zerotypes’ er hermed både et udtryk for begyndelsen på en ny sæson samt friheden i at være udefinérbar. Dette er i tråd med Zalandos brand-slogan Free to be, som opfordrer alle til at være sig selv uden at lade sig diktere af andre menneskers holdning til, hvordan de skal tænke, føle eller klæde sig. 

Kampagnevideoen, som er skabt af det London-baserede bureau Mother og instrueret af Leila & Damien hos Blinkk, tager seeren på en tur gennem en forlystelsespark, der gentages i et loop. Først reflekteres det genkendelige og stereotypiske billede af en forlystelsespark, men i hvert loop, skifter karaktererne roller og deres outfits udskiftes. I videoens sidste loop introduceres en ny verden, hvor enhver stil er velkommen og hvor ingen er begrænsede af deres køn, alder eller deslige. Karaktererne frigøres af fra stereotypiske idéer og kan være deres egen Zerotype. 

Udover videoen byder kampagnen på iøjnefaldende kampagnebilleder af Tom Craig og kortere SoMe-filmklip instrueret af Tash Huang. Musikken i TV-reklamen er fra poprebellerne Metronomy og er et nummer fra deres seneste album, Salted Caramel Ice-cream. 

Filmen er hovedværket i kampagnen og vises i TV og på sociale medier samt på print, out of home-formater og Zalandos egne kanaler. Zalando vil desuden hylde Zerotype-stil på deres website. Mænd i kjoler, ældre modeller i farverigt streetwear og et umage mix af mønstre – dette vil forhåbentlig opfordre alle til at sige ‘Goodbye stereotypes. Hello Zerotypes’. Kampagnen gik live 23. februar 2020. 

*Kvantitativ online-undersøgelse gennemført af YouGov Plc fra d. 2. til d. 8. januar 2020. Undersøgelsen er besvaret af 11.333 respondenter fra Tyskland, Italien, Spanien, Polen, Sverige og Frankrig. Tallene er vægtet og er repræsentative for hvert land inkluderet i denne undersøgelse. 

Kommentarer

Få nyhedsbrev

Tilmeld dig Bureaubiz’ ugentlige brief om bureauer, reklamefolk og marketing - og kom bedre rundt om branchen hver dag.

Tilmeld nyhedsbrev
En del af Creative Club