Her lægges pressemeddelelser op i uredigeret form, altså uden redaktionel bearbejdning. Opdager du faktuelle fejl, kontakt venligst redaktionen på info@bureaubiz.dk

Konstellation & Republica er de næste i rækken, som har fået Out of Home Medias Outdoor Stafet 2018. Efter talrige kreative bud endte art directoren med at flå alt det overflødige væk og lave en enkel, sjov og ekstremt visuel busreklame for Den Blå Planet.

Konstellation & Republica deltager med Den Blå Planet som annoncør i den prestigefulde Out of Home Media Outdoor Stafet 2018. En konkurrence, hvor landets mest kreative og toneangivende bureauer viser, hvor effektiv busreklame kan være – og hvad de mener, der kan gøre sig gældende til både årets Rambuk og VM i reklame, Cannes Lions.

Wauw-effekt på hjul
Den Blå Planet konkurrerer med andre oplevelsestilbud som biografen, Tivoli og lignende. Steder der geografisk ofte er tættere på københavnerne end Den Blå Planet. Så opgaven for Konstellation & Republica var at skabe en rullende reklame med humor og masser af wauw-effekt, der giver dig lyst til at besøge Den Blå Planet.

Outdoor på mediets præmisser
En finurlig overskrift på en buslangside kommer aldrig i nærheden af at beskrive den vilde visuelle oplevelse, man får på Den Blå Planet. Her står man lige foran gigantiske blå akvarier med farverige og levende fisk – både de fredelige og de kødædende – som rent faktisk svømmer få centimeter fra dig. Derfor valgte bureauet netop også at gå visuelt til værks.

Peder Schack, Creative Lead, Konstellation & Republica forklarer om tankerne bag løsningen:

”Bus-outdoor fungerer optimalt, når det er på bussens præmisser og ikke noget, der lige så godt kunne have været et billboard eller et stilladsban- ner. Busstafetten er en spændende udfordring og valget blev Den Blå Planet, der fortjener al den opmærksomhed, de kan få. I en digital tid, hvor alt for mange timer foregår foran skærmen, er det befriende, at man kan få en kæmpe live-oplevelse af dyrelivet i oceanerne få minutter fra Rådhuspladsen. Det kan f.eks. være piratfisk. En mindre flok af dem kan plukke en ko til benet på ganske få minutter. Så vi lod dem strippe bussen til stålrammen.”

Den Blå Planet-bus kommer til at køre på rute 1A, som kører i pendulfart mellem Avedøre og Klampenborg. Den kører via indre by, så mange københavnere får mulighed for at se den.

Den vildeste bus i byen
”På den Blå Planet vil vi gerne få børn og voksnes hjerter til at banke for vandets forunderlige liv. Og denne kreative løsning fik i hvert fald vores hjerter til at banke, så mon ikke vores potentielle gæster også vil spærre øjnene op, når bussen kommer susende gennem gadebilledet? Og så kan de jo bagefter komme ud på Den Blå Planet, opleve fiskene og høre, hvor farlige de egentlig er for mennesker”, siger Tony Jørgensen salgs- og marketingchef hos Den Blå Planet.

Opgradér til BureaubizPro og bring dig og dine kollegaer i front med vigtig viden om bureaubranchen.

Kom på forkant med vigtig viden om bureau- og marketingbranchen. Skriv til britta@bureaubiz.dk og få et godt tilbud. Du kan også ringe på  71 74 79 91

Med Bureaubiz Pro får du:

  • Bureaurapporten trykt og digitalt
  • BureauNyt
  • PersonNyt
  • Bureaubattle
  • Bureaukalenderen
  • Brancheanalyser
  • Udbudsvagten
  • Fuld adgang til Bureaubiz.dk
  • Årligt gå-hjem-møde
Køb nu

Kommentarer