F.C. København og den internationale digitale challenger bank, Revolut, har indgået en aftale om et navnepartnerskab for A-tribunen gældende til sommeren 2023.

Revolut, der blev lanceret i 2015, er en global finansiel service, der via sin app giver sine brugere mulighed for at administrere betalinger og andre banktransaktioner digitalt på en let og brugervenlig måde. Det er gratis at blive kunde og oprette en konto med tilhørende kort.

I dag er virksomheden global og har over 10 millioner kunder og håndterer mere end 350 millioner transaktioner.

”Vi synes, at Revolut er en enormt interessant partner for os,” siger Katja Moesgaard, der er COO i F.C. København. 

 “De er, ligesom vi, en del af en rivende digital udvikling, der hele tiden åbner nye innovative muligheder, og derfor matcher vi godt.” 

“Vi har et mindset om at spille med de bedste i verden, og her passer Revolut perfekt ind. De er førende på deres område og er i fuld gang med at revolutionere måden, vi tænker banker på. Det er enormt inspirerende for os at følge med i og lære af,” siger Katja Moesgaard. 

Revolut har over 50.000 kunder i Danmark og blev i 2019 kåret til Storbritanniens hurtigst vækstende virksomhed og den hurtigst voksende banking challenger:

”Revolut er en partner, vi virkelig kan sparre med og lade os inspirere af på det digitale område, og vi er helt overbevist om, at vi sammen kan finde nye og bedre løsninger på en række områder. Det er en integreret del af vores strategi, at vi skal udvikle os digitalt, og vi glæder os meget til at komme i gang med samarbejdet og se, hvor det kan føre os hen,” siger Katja Moesgaard. 

Revolut ser også gode perspektiver i partnerskabet for begge parter:

 ”Vi er super stolte og glade over at have etableret et partnerskab med en af de største og mest succesfulde fodboldklubber i Norden,” siger Lasse Kalkar, der er Nordisk Growth Manager hos Revolut.

 “Partnerskabet understøtter, at vi, Revolut, er her i Norden for at blive og konstant vokse. Sammen med FCK vil vi være i stand til at tilbyde FCK-fans fantastiske deals i samarbejde med Revolut. Det gælder uanset, om de støtter FCK på sidelinjen i Telia Parken, er med på away ture eller blot følger FCK fra sofaen derhjemme.” 

 “Partnerskabet sparker et stort skub i gang i Danmark og vil blot være et af de store partnerskaber, vi forventer at annoncere i løbet af 2020, så vi kan gøre endnu mere for vores danske kunder,” siger Lasse Kalkar.

Du vil første gang opleve Revolut som en del af A-tribunen til vores hjemmekamp mod AaB søndag den 1. marts, kl. 18.00. 

Kommentarer

Få nyhedsbrev

Tilmeld dig Bureaubiz’ ugentlige brief om bureauer, reklamefolk og marketing - og kom bedre rundt om branchen hver dag.

Tilmeld nyhedsbrev
En del af Creative Club