Der er ingen sammenhæng mellem den ufattelige børskurs, danskskabte Bark Group har opnået på den amerikanske OTC Bulletin Board, og de beløb der rent faktisk er investeret af de oprindelige aktionærer.
Og mindst af alt er der sammenhæng mellem, hvad de stiftende hovedaktionærer har investeret og den formue, de har – på papiret i hvert fald. Lige nu er deres ejerandel f.eks. mindst 300 mio. kr.
Det forhold betyder, at der allerede nu kan hjemtages betydelige gevinster, selvom projektet hverken er helt eller halvt fuldført.
Bureaubiz har gravet tilbage i papirerne for at forsøge at forstå projektet bedre. Lad det være sagt med det samme. Det er kompliceret og kan ikke forklares enkelt og hurtigt. Så bær over.
Samtidig skal det understreges, at der er intet, som indikerer noget ulovligt. Det er heller ikke lykkedes at finde en forklaring på, hvorfor et antal amerikanske investorer er parate til at betale en pris for nogle aktier, der er ude af trit med økonomien i projektet og dets potentiale.
Alligevel kan gennemgangen rejse nogle spørgsmål. Som f.eks. at selskabets bagmænd, de fem stiftende hovedaktionærer, reelt har så lidt investeret kapital i aktier, at deres risiko ikke står mål med indflydelse og potentiel gevinst. Og at en investeringsmæssig succes for hele gruppen af oprindelige aktionærer ikke hænger sammen med en succesfuld gennemførelse.
Projektet starter – i hvert fald i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen – med stiftelsen af K2Mediagroup d. 10. oktober 2006. En af de fem bagmænd, Klaus Aamann står som stifter og direktør, mens Bent Helvang og Jesper Svane står i bestyrelsen. Kapitalen på 500.000 kr. indbetales kontant til kurs 100,45. Udover disse tre er Rene Lauritsen, der er Jesper Svane’s forretningpartner, og Anders Hageskov med i stifterkredsen.
Reklamebureauet Living Brands incl. dets medieselskab overtages d. 31. maj 2007 for 18 mio. kr. – heraf ca. 10 mio. i kontant.
D. 17. september 2007 skifter selskabet navn til Bark Corporation, og Living Brands, bliver til Bark Copenhagen.
I det efterfølgende halve år bliver der tre gange foretaget en kapitalforhøjelse med nominelt 50.000 kr. til en betydelig overkurs, således at der ifølge selskabet selv bliver bragt ca. 5,7 mio. kr. ind i selskabet.
Ifølge Bureaubiz’ oplysninger er aktierne solgt til en række investorer – herunder medarbejdere og f.eks. Bjarne Riis.
Flere af de fem bagmænd honoreres for forskellige ydelser, F.eks. udbetales en kommission til Klaus Aamann på 395.000 kr. for salg af aktier i Bark Corporation A/S.
Samlet er der nu skudt lidt over 6 mio. kr. via aktietegning i et selskab, der rummer et reklamebureau med 18 mio. kr. i bruttoavance og et overskud på ca. 3 mio.
Ikke en værdisætning, der giver anledning til løftede øjenbryn.
I februar 2008 gennemføres så en transaktion, hvor Bark Corporation A/S overtager 80 pct. af det amerikanske selskab, Bark Group, der er et tomt selskab, som tidligere hed Exwal. Nogle af dette selskabs aktionærer forbliver således som aktionærer, selvom Bark overtager kontrollen.
Aktionærerne i Bark Corporation får i stedet 12.964.548 aktier i Bark Group, hvoraf de fem hovedaktionærer har 87,5 pct.
Ud over disse aktier og de oprindelige i Exwal kommer der nogle flere aktionærer ind i selskabet via nogle transaktioner med selskaberne Bark Holding, der ejes af Jesper Svane og Rene Lauritsen, samt Venture Alliance Partners, der er 7. største aktionær. Dette selskab er nu under konkursbehandling under navnet Archturus Invest.
I børsprospektet nævnes nogle handler, hvor det ikke fremgår, om de rent faktisk er en del af aktierne fra Bark Corporation, eller om de sælges til nye investorer. Under alle omstændigheder er de sidste handler til omkring 2,50 USD pr. aktie, og det er denne værdisætning, der køres videre med.
Nu er der så over 16 mio. aktier til en værdi på 2,50 USD – eller lig med 40 mio. USD – eller lig med 200 mio. kr.
En ganske pæn værdi, når man tager i betragtning, at Bark Copenhagen fortsat er eneste aktive enhed og der herudover ikke er kommet konkret nyt til selskabet.
For de fem hovedaktionærer tegner der sig et billede af, at de nu ejer aktier til en værdi på langt over 100 mio. kr. Ganske godt i forhold til et indskud på 500.000 kr. i selskabs-kapital.
Bent Helvang, der er bestyrelsesformand i Bark Group, bestrider dog, at det er deres eneste investering. Han siger, at der er foretaget løbende finansiering og skudt millioner ind fra ejer og investorside, men Bureaubiz har bedt ham konkretisere det:
“Nej det gør jeg ikke…. For det første så vil det tage mig enormt lang tid og for det andet så kan du formentligt se det meste i kvartalsregnskabet.. Du er sikkert ikke uenig i at det har været nødvendigt at skyde penge ind løbende for at dække listing cost… Og selvom jeg gerne vil hjælpe – så er det for stor en opgave at finde alt dette frem… Men du er velkommen en anden gang”, skriver han i en mail.
Prospekterne og kvartalsregnskaberne er svære at finde rundt i, men Bureaubiz kan ikke umiddelbart finde andre oplysninger end, at de stiftende aktionærer på forskellig vis optræder som kreditorer i selskabet – enten i form af lån til selskabet eller i form af skyldige honorarer. Hvilket selvfølgelig også er en form for investering.
Det fremgår dog tydeligt, at selskabet opererer med et betydeligt negativt cashflow, og at selskabets fremtid er truet, hvis ikke det lykkes at rejse ny kapital.
Børsnoteringen på OTC Bulletin Board kommer i stand i sidste halvdel af 2009 – først med en notering til 2,50 USD pr. aktie. Kursen stiger til lidt over 3 USD, men da man i oktober laver et aktiesplit, så hver aktie bliver til 20 og kursen derved falder til 16 cent, kommer der skred i handlen og kursen, som på et tidspunkt er over 70 cent. Det er lig med en børsværdi på over en milliard.
I den seneste uges tid er kursen faldet betydeligt, og selskabet er nu lige under 500 mio. kr. værd. Men en kurs på 25 cent svarer fortsat til 5 USD før aktiesplittet – og altså det dobbelte af, hvad de dyreste aktier blev solgt til.
De oprindelige Exwal aktionærer må sælge deres aktier og hertil kommer at de oprindelige Bark-aktionærer må sælge en lang række aktier – dog kun 10 pct. af deres beholdning om måneden i det første år efter børsnoteringen. Ialt oplyser Bent Helvang, at der er ca. 65 mio. aktier i handlen. Mange af dem er købt til væsentligt lavere priser end de 2,50 USD.
Med andre ord har mange af aktionærerne gode muligheder for at hente gevinster hjem blot ved at sælge en del af deres aktier.
Og der er handlet aktier. De aktier, der oprindeligt er bragt på markedet kommer først og fremmest fra eksisterende aktionærer, og siden oktober er der handlet ca. 30 mio. aktier til en gennemsnitskurs på formentlig 40-50 cent – eller 8-10 USD før aktiesplittet. Der kan selvfølgelig være tale om gensalg i et eller andet omfang, men antallet af aktionærer er ifølge Bent Helvang nu over 1000. Oprindeligt var der 79, så et antal af de gamle aktionærer må have solgt ud af deres beholdning.
Ifølge et prospekt har hovedaktionærerne ret til at sælge ca. 10 pct. af deres aktier, men Bent Helvang understreger, at dette alligevel ikke gælder for dem. De er nemlig låst af en aktionæroverenskomst frem til efteråret.
Men selv til den nuværende kurs kan blot 10 pct. af deres aktier indbringe dem hver ca. 5 mio. kr. – eller 25 mio. i alt. Ganske godt i forhold til en indskudskapital på 500.000 kr.
Hvordan det kan gå til, at et antal amerikanske investorer vil betale så store priser for så lidt er svært at forklare. Ummidelbart kan det ikke forklares med andet end nogle børsmekanismer, som er uforståelige for os i lille Danmark.
Om der samtidig har været tale om en god markedsføring under radaren skal være usagt. Bureaubiz er faldet over et direct marketing selskab, Lake Group Media, der to gange har betalt 9000 USD for en analyse, som er endt som en meddelelse på børsen, men selskabets ledelse har ikke besvaret Bureaubiz’ forespørgsel og Bent Helvang afviser, at Bark Group har nogen relationer til selskabet.
Men uanset anderledes børsmekanismer i USA, så rummer modellen den problemstilling, at de oprindelige aktionærer – incl. de stiftende – kan sikre sig en pæn gevinst længe før projektet er hverken helt eller halvt gennemført.
Hvis gevinsten ikke er knyttet tæt sammen med en succesfuld realisering af projektet, hvad er så incitamentet?
Hertil kommer det problem, at de færreste med kendskab til reklamebranchen tror, at selv et velgennemført projekt kan retfærdiggøre en så stor børsværdi.
På den anden side – intet er skjult i prospekterne. De er måske svære at læse, men det er den enkelte investors eget ansvar, når han vælger at købe aktier.
Rettelse: I artiklen står at hovedaktionærerne er låst af en aktionæroverenskomst frem til efteråret. Den rigtige dato er d. 6. december, så der burde retteligt stå “sidst på året”.
Efterfølgende har Bent Helvang hans information om, at lock-up gælder i tre år fra indgåelsen af aktionæroverenskomsten. Nu gælder de tre år fra børsnoteringen – altså til efteråret 2012.
