Sportssponsering er blevet voksen

Pia Osbæck
pia@bureaubiz.dk

Brancheklip: Internationalt er sponsormarkedet vokset. I Danmark er det skrumpet, og det stiller større krav.

Der er efterhånden rigtig mange penge involveret i sponsering af sportsbegivenheder. Den samlede omsætning i sportsindustrien på globalt plan var i 2004 under 100 milliarder dollar. I 2015 forventer revisionshuset PwC, at den vil udgøre 145 milliarder dollar, skriver Berlingske Business Magasin.

Det kræver en professionel tilgang til sportssponsorater, mener tidligere mangeårig marketingdirektør hos Carlsberg og nu selvstændig konsulent, Keld Strudahl:

”Det er farligt hvis det hele handler om hjerne og ikke hjerte og omvendt. Men det er samtidig lidt som pest eller kolera. Jeg tror ikke, det kommer dertil, hvor der er en rendyrket business-verden. Men min holdning er klart, at hvis man kan tillade sig at kræve så mange penge for det, så skal man også agere professionelt, og det er der heldigvis flere og flere, der gør”.

I Danmark er sponsormarkedet imidlertid presset, fortæller Ulrik Ræbild, der er sportsansvarlig hos PwC, men det gør ikke den professionelle tilgang mindre:

”Markedet for sponsorater i Danmark er uden tvivl skrumpet, så der er meget mindre indtægter at kæmpe om for klubberne. Derfor stilles der naturligvis større krav til sportsvirksomhedernes kommercielle afdelinger, når de skal tilbyde deres ydelser. Virksomhederne udarbejder typisk en business case, før de indgår et sponsorat, for eksempel en case om vækst på et geografisk område og her kan et sponsorat være et delelement – klubberne skal her være en medspiller og vise, hvordan de kan hjælpe virksomheden med at nå sine mål”.

Torben Olsen, der er Operations Director hos den amerikanske eventvirksomhed IMG ser det som en fordel at sport er blevet mere en industri end en hjertesag:

”Jo mere konkurrence og jo friere et marked, jo bedre et produkt får vi også. Det presser os hele tiden til at levere det bedste til investorer, TV-kanaler og fans. Så længe det aldrig bliver de kolde kontanter, der bestemmer, hvem der kører løbet (her: speedway-løbet, red.). man skal skille det ad. Det er klart. Følelserne skal ikke med i de økonomiske beslutninger” (Berlingske Business Magasin, p. 34-47).