Danske sportsjournalister er verdensmestre i at skrue forventningerne til nationens udvalgte op. Danske fagjournalister behøver ikke at gøre tilsvarende ved det uofficielle ungdomslandshold i kreativitet – for talenterne har selv sørget for at sætte både barren og forventningerne højt.
De seneste fem Young Lions-konkurrencer i Cannes Lions har udløst 3 guld, 1 sølv og et par shortlister til de danske teams, som Creative Circle bistår Cannes-organisationen med at udvælge. Se oversigten forneden.
De fire teams, der er udvalgt til sommerens Young Lions, har allerede demonstreret evnen til at vinde ved awardshows, idet de alle vandt Young Creative Circle Awards 2022 – som det fremgår af billedet foroven.
Young Lions-deltagerne skal være young professionals, altså bureauansatte på højst 30 år. Og det er otte forskellige bureauer, som udlåner talentfulde medarbejdere, når Young Lions finder sted under Cannes Lions den 19.-23. juni.
De fire teams er:
- Young Lions Print
Julie Tjørnelund, freelance & Cecilie Stjernholm Nielsen, Revolt - Young Lions Design
Alberte Cecilie Pedersen, Brandstorm Studio & Pauline Andersen, Essencius - Young Lions Digital
Christian Sevel, Accenture Song & Veronica Sascha, TV 2 Creative - Young Lions Film
Simon Fabricius Bigaard, Advice & Nicoline Grace Paulsen, UncleGrey
I Young Lions-kategorierne Marketers, Media og PR deltager danske teams ikke, men det synes ikke at have hæmmet evnen til at markere sig – som det fremgår af nedenstående:
Danske resultater ved de seneste fem udgaver af Young Lions:
- Sølv i 2017
Fie Lyster og Casper Mandrup i Young Lions Digital (tidl. Cyber) - Guld i 2018
Jesper Sichlau og Andreas Arnaa i Young Lions Film - Guld i 2019
Klara Vilshammer og Christoffer Boas i Young Lions Digital - Shortlister i 2020/21
Cecilie Jelstrup og Marie Frederiksen i Young Lions Digital
Jonas Hjort og Marcus Mahecha i Young Lions Design - Guld i 2022
Jonas Hjort og Marcus Mahecha i Young Lions Design