IIH Nordics CEO, Henrik Stenmann, stopper efter godt 17 år. Hans afløser bliver Lars Gudbrandsson, der sidste år blev nomineret til Årets CMO. Han har de seneste knap syv år været CMO hos Bonnier Publications.
“Lars er på mange måder et godt match til IIH Nordic, da vi er gået all in på Google, og han ved hvordan vi arbejder med data og som Google Partner. Lars kommer med stor kommerciel styrke, bred digital marketingforståelse og udfordrer gerne tidens tendenser,” siger Henrik Stenmann i en pressemeddelelse.
Lars Gudbrandsson starter den 1. oktober og Henrik Stenmann vil fortsætte hos IIH Nordic året ud, og vil derefter træde ind i bestyrelsen.