Kreativ direktør: Nedlæg marketingafdelingerne

Pia Osbæck
pia@bureaubiz.dk

Podvertising: I denne podcast fortæller global chief creative officer hos Oatly, John Schoolcraft, at Oatly har nedlagt marketingafdelingen og de kreative har taget over.

John Schoolcraft har tidligere arbejdet fem år hos DDB i København. Nu er han global chief creative officer hos Oatly, hvor man i John Schoolcrafts øjne laver verdensklasse reklame. Den primære årsag er, at man har valgt at droppe marketingafdelingen, så den kreative bliver sin egen kunde og dermed den ansvarlige.

Han mener nemlig, at kreative kommer med et langt bedre output, hvis de selv finder deres brief og hvis ingen andre skal godkende den. For – som han siger – hvis det ikke er verdensklasse, så kan man altid rykke deadline, og give det en omgang til.

Han taler også om ikke at have nogen KPI’er, ingen ROI’er og USP’, og om ikke at have nogen målgruppe.

Og så kommer han ind på en fejde mellem Arla i Sverige og Oatly samt om Oatlys reklamefilm under Superbowl.

Lyt med her: