Jesper Isholm er ansat hos kommunikationsbureauet Radius som creative director. Han kommer fra en tilsvarende stilling hos Nordlid, hvor han har været siden 2018. Før det har han bl.a. arbejdet for BBDO i en længere årrække.
Som creative director skal Jesper Isholm udvikle og ekspandere Radius’ kreative rådgivning, hvor han får en rolle i at løfte kreativiteten på tværs af Radius’ kompetencer og problemløsning med et særligt fokus på kampagner, som er et område, der er vokset markant hos Radius det sidste år.
Application specialist til Oister
Martin Beuschau er ansat som application specialist hos Oister. Han har været selvstændig de seneste par år og før det var han client director hos Dwarf. Tidligere har han bl.a. arbejdet hos Cabana og Viasat.
Forfremmelse til nordisk marketingdirektør hos Schneider Electric
Thomas Møllgaard er fra 1. april forfremmet til VP, Global Marketing for Norden & Baltikum. Han har været hos Schneider Electric siden 2019, hvor han i Danmark har haft det kommercielle ansvar for Forretningsudvikling og Bæredygtighed. Thomas er desuden bestyrelsesmedlem i interesseorganisationen for energieffektivitet Synergi samt i BBA – Brancheorganisationen for bygningsautomation under Dansk Erhverv. Tidligere var han ved Novo Nordisk.
Marketing project manager til Norlys
Anne Lynggaard er ansat som marketing project manager hos Norlys. Hun kommer fra en stilling som loyalty & insights manager hos Kop & Kande og har tidligere arbejdet hos Ikea.
Anne Lynggaard har en bachelor i e-konceptudvikling fra Erhvervsakademi Aarhus.
Grafisk designer til Dentsu
Daniel Nielsen er ansat som grafisk designer hos Dentsu X Danmark. Han kommer fra en tilsvarende stilling hos Ditur.dk.
Daniel Nielsen har en uddannelse som multimediedesigner fra Erhvervsakademi Aarhus.