To kommunikationsrådgivere til Perfekta PR
Perfekta PR, der er specialiserede i kommunikation til byggebranchen, har ansat Helle Hessel og Pernille Mogensen som nye kommunikationsrådgivere.
Helle Hessel kommer fra Volvo Group, hvor hun som marketing, communication & PR director har stået i spidsen for at eksekvere brandingen af lastbiler fra Volvo og Renault.
Tidligere har hun bl.a. været marketing project manager og marketingkoordinator hos Grundfos Management.
Pernille Mogensen kommer fra PR- og kommunikationsbureauet Grønbech, hvor hun har været presse- og kommunikationsmedarbejder.
Pernille Mogensen er uddannet kandidat i historie fra Københavns Universitet. Tidligere har hun bl.a. været redaktionssekretær hos Bonnier Publications.
Helle Hessel og Pernille Mogensen
Esben Trier bliver ny direktør for EdTech Denmark
Esben Trier bliver ny direktør og bestyrelsesmedlem hos EdTech Denmark, der er Danmarks sammenslutning af aktører inden for læringsteknologi.
Esben Trier kommer fra en stilling som COO hos edtech-virksomheden CanopyLab, hvor han også havde det kommercielle ansvar for virksomheden.
Tidligere har han bl.a. været medstifter af MetroXpress, der var en del af Metro International i London, hvor han senere blev bl.a. VP, global marketing and research, og VP sales and marketing hos Nordisk film.
Esben Trier
Digital direktør til Geelmuyden Kiese
Henrik Ebbesen er ansat som digital direktør hos Geelmuyden Kiese, hvor han får ansvaret for at drive kommunikationsbureauets strategiske udvikling af det digitale område. Han kommer senest fra en stilling som director hos Deloitte Digital Nordic.
Tidligere har Henrik Ebbesen bl.a. været partner i mere end 10 år hos Vertic, hvor han har haft titel af CTO, creative co-lead, head of production og slutteligt som director of digital innovation.
Henrik Ebbesen
Astralis Group henter ny CMO
29-årige Samantha Yu tiltræder 1. februar stillingen som CMO hos den danske esportsorganisation Astralis Group. Hun kommer fra en stilling som vice president, brand & integrated marketing i Vice Media Groups Refinery29.
Samantha bliver en del af den øverste ledelse med direkte reference til adm. direktør, Anders Hørsholt. Som CMO bliver hun ansvarlig for den digitale contentafdeling og kommer til at arbejde tæt sammen med grundlægger Jakob Lund Kristensen, kommunikationsdirektør Steen Laursen og den kommende kommercielle direktør Kasper Sindt.
Samantha Yu har en bachelor i sociologi fra Harvard University.
Samantha Yu
Projektleder til VisitAaarhus
Nanna Fangel-Madsen er ansat som projektleder hos VisitAarhus. Senest kommer hun fra en stilling som content marketer hos Scandic Hotels.
Nanna Fangel-Madsen er uddannet kandidat i retorik fra Aarhus Universitet.
Grafikr får Nodes-stifter i advisory board
Stifteren af Nodes, Daniel Højris Bæk, er nyt advisory board-medlem hos det Randers-baserede kreative bureau Grafikr.
Daniel Højris Bæk stiftede i 2008 det digitale bureau Nodes, der i 2017 blev solgt til det japanske digitale konsulenthus Monster Lab, hvor han blev group COO for de mere end 1200 ansatte i 15 lande.
Daniel Højris Bæk er uddannet kandidat i Business Administration and Organisational Communication fra CBS. Tidligere har han bl.a. været account director hos Effector Communications og ekstern lektor på CBS.
Daniel Højris Bæk
Analysechef til Kreativitet & Kommunikation
Carsten Lundsfryd er ansat som analysechef hos brancheforeningen Kreativitet & Kommunikation.
Carsten Lundsfryd har en baggrund fra reklame- og mediebranchen, hvor han har arbejdet med analyse, salg og forretningsudvikling hos bl.a. TV 2. Tidligere har han også været selvstændig strategisk rådgiver.
Senior customer success manager til SiteImprove
Ditte Sanvig er forfremmet til senior customer success manager hos SiteImprove, hvor hun har været customer success manager.
Ditte Sanvig er uddannet kandidat i tværkuturelle studier fra Københavns Universitet. Tidligere har Ditte Sanvig bl.a. været customer engagement manager hos Trustpilot og office manager hos Corti.
Ditte Sanvig
Nye medarbejdere hos Polhem
Kommunikations- og marketingbureauet Polhem har ansat Isabella Jensen og Laura Lea Nocita som account managers.
Isabella Jensen kommer fra influencer marketingbureauet Cube, hvor hun var senior projektleder. Hun er uddannet kandidat i management of creative business processes fra CBS. Tidligere har hun bl.a. været campaign manager hos Smac Agency.
Isabella Jensen
Laura Lea Nocita har en diplomuddannelse i business administration fra CBS. Tidligere har hun bl.a. været PR og marketing manager hos designvirksomheden Jane Kørnig.
Laura Lea Nocita
Bureaustifter bliver del af DI’s advisory board for virksomheder
Michael Valentin, CEO og partner i det digitale bureau Signifly, er blevet medlem af Dansk Industris advisory board for iværksætterpolitik, der skal være med til at forme DI’s politik på området.
Michael Valentin er uddannet bachelor i softwareudvikling fra IT-Universitetet i København. Han er desuden medlem af Dansk Industris SME-komité.
Ny CEO i Semler Gruppen
Ulrik Drejsig er udpeget som ny CEO i Semler Gruppen. Det sker efter den tidligere CEO, Jens Bjerrisgaard, har valgt at gå på pension. Ulrik Drejsig har hidtil haft titel af CEO for Skandinavisk Motor Co., der er del af Semler Gruppen.
Tidligere har Ulrik Drejsig bl.a. været direktør i Volkswagen Danmark, CEO i Orchestra og client director hos OMD.
Ulrik Drejsig
Forfremmelse hos Primetime
Stine Aagaard er forfremmet til client manager hos Primetime Kommunikation, hvor hun hidtil har været advisor.
Stine Aagaard er uddannet kandidat i kommunikation fra Aalborg Universitet. Tidligere har hun bl.a. været kommunikationskonsulent for Kødbyens Mad & Marked, social media strategisk hos Aller Client Publishing og content strategist hos Brandhouse.
Senior tekstforfatter fra Fingerspitz går selvstændig
Anne Drud Astrup skifter job fra tekstforfatter hos Fingerspitz til selvstændig i eget firma, Scribendo, hvor hun skal være tekstforfatter og kommunikationskonsulent.
Anne Drud Astrup er oprindeligt uddannet cand.mag. i medievidenskab fra Aarhus Universitet og har tillægsuddannelsen fra Danmarks Journalisthøjskole. Tidligere har hun været ansat som kommunikationskonsulent hos TV 2 Danmark og som kommunikationsansvarlig hos Odense Symfoniorkester.
Anne Drud Astrup