Af Pia Osbæck pia@bureaubiz.dk

Karsten Koed sælger sine aktier i Gorm og tager tre datterselskaber med sig, som han vil fokusere på fremover.

Bestyrelsesformand for – og partner i – Gorms, Karsten Koed, har netop solgt sine 37 procent aktier i Gorm til de øvrige fire partnere.

”Jeg tror fremtiden ligger i en anden måde at anskue et bureau på, derfor valgte vi at skilles.,” siger Karsten Koed til Bureaubiz.

Karsten Koed tror ikke længere på et reklamebureau set-up.  Han mener, at data, software og salg vil disrupte det traditionelle reklamemarked og det er netop de områder, han vil beskæftige sig med fremover.

Det gør han ved at købe tre selskaber ud af Gorm. Det er New Harvest, New Platforms og New Sales, som arbejder med henh. data, softwareudvikling og direkte og digitaliseret salg.

Inspiration til at arbejde med disse områder, kommer fra Karsten Koeds arbejde i advisory board’et: ‘Future of Advertising’ på Wharton University of Pennsylvania.´samt en bogen Beyond Advertising, som Karsten Koed har skrevet et indlæg i.

Og netop ordet Beyond Advertising bliver pay-off’et for de tre virksomheder, mens det overordnede navn bliver New&.

”Jeg tror ikke på, at reklame er, at vi hælder glasur over kagen. Jeg tror mere på, at det skal være en del af det forretningsgrundlag, som virksomheden fungerer på,” siger Karsten Koed som ser det traditionelle reklamebureau midt i et rødt ocean.

I Karsten Koeds tre virksomheder er der 3 nye partnere – Henrik Thom, Jens Christian Ringdal og Martin Devantier – og 13 ansatte og de bliver boende i samme hus som Gorm.

Blandt kunderne er Plantronics i Danmark og Norge hvor man leverer salg off- og online; Bayer/Covestro i Køln, hvor man leverer global employer branding og salgstræning online; Novozymes, hvor man leverer learning magnement systemet; og Metropol , hvor man leverer digitalisering og undervisning samt Sol & Strand og Scandlines, hvor man leverer digital forretningsudvikling.

Opgradér til BureaubizPro og bring dig og dine kollegaer i front med vigtig viden om bureaubranchen.

Med Bureaubiz Pro får du:

  • Bureaurapporten trykt og digitalt
  • Bureaubot
  • Bureaubattle
  • Bureaukalenderen
  • Brancheanalyser
  • Udbudsvagten
  • Fuld adgang til Bureaubiz.dk
  • To årlige gå-hjem-møder
Køb nu

Kommentarer

Få nyhedsbrev

Tilmeld dig Bureaubiz’ daglige brief om bureauer, reklamefolk og marketing - og kom bedre rundt om branchen hver dag.

Tilmeld nyhedsbrev