10 bureaufolk kom på årets Talent100 liste

Finn Graversen og Pia Osbæck

Brancheklip: Og 14 marketing- og kommunikationsfolk. Berlingske har offentliggjort årets talentliste. Se bureau- og marketingfolkene her.

Berlingske har i dag offentliggjort sin årlige Talent100 liste, og det gav plads til 24 folk fra reklame, marketing og kommunikationbranchen. 10 af dem er bureaufolk. 14 er marketing- og kommunikationsfolk.

Med det forbehold, at Bureaubiz har overset nogen, er det en anelse færre end sidste år, hvor vi noterede i alt 27 talenter inden for reklame, marketing og kommunikation.

Bestyrelsesformand for A.P. Møller-Mærsk, Coloplast og Selmer Holding, Michael Pram Rasmussen, gav ved kåringen de unge talenter et par ord med på vejen, skriver Berlingske:

”I tennis vinder man kun kampen, når man fokuserer på den næste bold frem for den sidste. Sådan er det også med ledelse. Men modsat tennis er ledelse en holdsport. Succesen kommer kun, når man kan dele den med andre.”

De unge talenter fik også at vide, at det at have talent handler om at turde tage ansvar – men også at være modig og turde erkende sine begrænsninger.

De fleste af de 10 talentfulde bureaufolk finder man i gruppen for kommunikation og public affairs, men bureaufolkene har fundet vej til andre grupper også.

En af de unge talenter er Søren Friis Larsen, der via sit arbejde som markedsdirektør i Dansk Erhverv har slået et slag for at forbuddet mod politiske tv-reklamer bør afskaffes og at forbuddet betyder, at danske bureauer og medier går glip af omkring 100 mio. kr. årligt.

Et andet talent er Jacob Holst Mouritzen, der er en aktiv debattør, podcaster og tweeter ligesom han debatterer via blogs, Facebook eller i radioen samtidig med, at han står i spidsen for Mindshares social media team.

På listen finder man også Andreas Rasmussen, der er medstifter og managing partner for Nodes, der udvikler mobilapps og som har 50 ansatte fordelt på kontorer i København og i London.

Se den samlede liste her:

Bureaufolk

I kommunikation og Public Affairs finder man:

  • Bastian Schneider, Ulveman & Partners
  • Christian Grønning, Kreab
  • Tine Louise Knudsen, Radius

Inden for Forretningsudvikling finder man:

  • Sofie Carl, Umwelt

Blandt iværksætterne finder man:

  • Andreas Rasmussen, Nodes

Inden for ledelse finder man:

  • Birgitte Raben Erland, Advice

Inden for Salg og marketing finder man:

  • Lasse Breiner Vakgaard, Hello Group
  • Pernille Ravn, Crane.tv

Inden for Rådgivning finder man:

  • Jacob Holst Mouritzen, Mindshare
  • Mads Vinholdt Pedersen, iProspect

Marketing og Kommunikation

Ud over bureaufolkene er også et antal kommunikatører og marketingfolk kommer på Talent100 listen. Det drejer sig om:

Kommunikation og public affairs:

  • Anders Thusgaard, Erhvervs- og Vækstministeriet
  • Natalie Anna Rogaczewska, Danmarks Almene Boliger
  • Malte Kjems, Tænketanken Europa
  • Nina Brønden Jakobsen, Kopenhagen Fur
  • Søren Friis Larsen, Dansk Erhverv
  • Simon Mehl Augustesen, Coloplast
  • Ask Møller-Nielsen, Vestas
  • Anne Hougaard Jensen, Udenrigsministeriet
  • Timothy White, Lundbeck

Marketing:

  • Anders Taunø, Modern American Dinning
  • Claus Nielsen, Red Bull
  • Lasse Gubertsen, Købmandshuset, Dagrofa
  • Steen Grønbeck, Dell
  • Therese Wemmer, Arla Foods

Udvælgelsen af talenterne sker på baggrund af deres faglige forudsætninger og ledelsesmæssige evner og man må max. være 35 år. Desuden lægges der vægt på udtalelser fra nærmeste chef eller en tidligere chef.