“Det gælder ikke om at vinde, men om at være med” – hvis man er stærkt kompetitivt anlagt, så klinger denne sætning tyndt. Men ikke hvis man taler om verdens største konference – og networking – inden for online, interactive og direct marketing.
For selv om den danske DM-branche blot får en enkelt Echo Award ved DMA08, så kan man jo godt suge til sig alligevel. Og det er tydeligvis indstillingen hos ikke færre end 102 danskere, der skal deltage i fire dages konference midt i oktober i Las Vegas.
“Dermed står danske deltagere for over 10 pct. af de internationale deltagere på DMA-konferencen. Den har totalt omkring 15.000 deltagere, heraf kommer de ca. 1.000 fra andre lande end USA,” siger Michael Bramsnæs, adm. direktør i The Competence Company, der koordinerer den danske (og norske og belgiske) konferencedeltagelse.
Sidste år satte DMA-rekord – ikke blot hvad angår antallet af danske awards, men også deltagere. Da var 80 danskere med til konferencen, og årets danske fingeraftryk ligger ikke kun i deltagerantallet: .
“Fra dansk side har vi – Ole Stangerup fra Express, Finn Thomsen fra Direction, og jeg – udviklet et Master Class koncept, som DMA har inkorporeret i konferenceprogrammet. Vi har gjort det for yderligere at styrke weekendens program, og Master Class kører hele søndagen med fem sessions målrettet senior marketingpersoner”, siger Michael Bramsnæs, der henviser til http://www.dma08.org/attendees/special-events/master-class.php