11 danske gevinster ved Epica

Peter Engholm
25@mail.dk

Danmark i nationernes Top 10 ved Epica Awards 2008. Uncle Grey blev dobbelt kategori-vinder, mens &Co fik fem sølv og bronze.

London-bureauer nappede størstedelen af guldet ved Epica Awards 2008, men da støvet havde lagt sig, var der stadig kategorier at vinde og sølv og bronze at hente – og her slog de danske bureauer til med i alt 11 gevinster:

Uncle Grey var print winner i kategorien Public Interest for WWFs kampagnen “Tarzan” og technique winner i kategorien Promotions & Incentives for Faktas in-store posters – her oversættes “Det ta’r kun 5 minutter” til “Stay longer”. Derudover var der en bronze i Poster for Axe “1 man vs. 6000 women”.

&Co nappede størstedelen af den resterende danske høst, og det bragte bureauet med på listen over Most Succesful Agencies, de 18 bureauer med 5 eller flere awards:

Carlsberg Pong (sølv i film), Carlsberg Sport – Egern (sølv, film), Seat – Spanish and German (sølv, film), Cafe Noir – 100% black, Serge (bronze, film) og Bianco Footwear – How to double your collection (bronze, press).

Saatchi & Saatchi fik sølv i technique og bronze i press for hhv. Quiksilver og Parkinsonforeningen, og Ogilvy & Mather fik bronze i poster for Fernet Branca – “Sexy lingerie”.

De 11 gevinster placerede Danmark på 9. pladsen over de 51 nationer, der deltog i Epica Awards. Tyskland scorede bedst, efterfulgt af Storbritannien og Sverige, der “kun” vandt 3 kategorier, men supplerede med hele 45 sølv og bronze.

Og Epica d’Or? Gik til DDB London for VW Polo “Dog” i film, til DDB London Marmite Snacks “LoveHate” i presse, Lowe London for John Lewis “Shadows” og Great Works, Stockholm, for Absolut Vodka “Machines”

Se den komplette liste her:

http://www.epica-awards.com/assets/epica/2008/docs/Epica%20Awards%202008%20-%20results.pdf