I sidste måned blev Danish Design Award revitaliseret via et samarbejde med Dansk Design Center og Design Denmark, hvis 800 medlemmer tæller designbureauer, enkeltmandsvirksomheder og personlige medlemmer.
Prisen uddeles 7. april, og nu kan den 14 personer store jury præsenteres.
”Juryens medlemmer har tilsammen solid virksomhedserfaring og designkompetencer, der matcher prisens kategorier og bedømmelseskriterier. Danish Design Award skal vise værdien og effekten af design i Danmark i dag og stimulere brugen af design i virksomheder og samfund,” siger juryformand hos Danish Design Award, Jesper von Wieding fra 3X..
Sammen med Susanne Schenstrøm (Dansk Design Center) og Tim Larcombe, (Design denmark, Intent) udgør han juryformandsskabet, der i øvrigt ikke har stemmeret.
Hvert jurymedlem har påtaget sig ambassadørskab for én af de 11 kategorier og 3 særpriser, som ligger i forlængelse af deres faglighed og virke. Den 4. og sidste særpris er People’s Choice, hvor vinderen afgøres ved folkelig afstemning på nettet mellem alle nominerede.
Juryen ved Danish Design Award 2016:
- Claus Skytte (forfatter, foredragsholder og kreativ strateg samt medstifter, Resecond) / ambassadør for priskategorien Shared Resources
- David Carlson (Senior Design Strateg og konsulent (kreativ ledelse) hos IKEA of Sweden / stifter af David Carlson Agency, David Report, Designboost og David Design) / ambassadør for særprisen Icon Award
- David Asmussen (Kreativ direktør, tidl. HK JWT)/ ambassadør for særprisen Message Received
- Elsebeth Gerner Nielsen (Rektor, Designskolen Kolding) / ambassadør for særprisen Young Talent
- Henrik Jeppesen (Adm. dir. og medstifter, Attention) / ambassadør for priskategorien Daily Life
- Jesper K. Thomsen (Designer og indehaver, Studio Jesper K. Thomsen / Direktør og partner, DoseSystems) / ambassadør for priskategorien Healthy Life
- Jakob Wagner (Designer og indehaver, Jakob Wagner Studio) / ambassadør for priskategorien Feel Good
- Kigge Hvid (Adm. dir. og medstifter, Index: Design to Improve Life) / ambassadør for priskategorien Better Learning
- Lars Thøgersen (Adm. dir. og stifter, CPH Inventures) / ambassadør for priskategorien Save Money
- Pil Bredahl (Direktør og indehaver, Pil Bredahl Design) / ambassadør for priskategorien Clean World
- Peter Bruun (Kommunikationschef, Vækstfonden) / ambassadør for priskategorien Employment Growth
- Richard Hsu (Medstifter og kreativ direktør i Pan-Asia network / Kurator og kreativ Direktør i TEDx Shanghai and TEDx Senior Ambassador to China) / ambassadør for særprisen Visionary Concepts
- Simona Maschi (Head of Programme, medstifter og adm. dir., CIID) / ambassadør for priskategorien Outstanding Service
- Simon Skafdrup (Adm. dir. og partner, 3PART) / ambassadør for priskategorien Better Work
“Juryen ved Danish Design Award sammensættes på ny hvert år, for at sikre maksimal faglig mangfoldighed og bred forankring i såvel designsektoren som erhvervsliv: ”Det vil være oplagt at indbyde de kommende vindere af Danish Design Award 2016 til at være jurymedlemmer i 2017,” siger Jesper von Wieding og tilføjer:
”Nu er vi rigtig godt beredt til bedømmelsesarbejdet ved dette års Danish Design Award. Der er stadig over tre uger til deadline for indsendelse af løsninger den 10. februar, og vi opfordrer fortsat virksomheder og designere til at indsende deres bedste løsninger – eller til at indstille andres design.”
Læs mere på award-sitet eller på Facebook.