17 bureauregnskaber i marts

Zandra Damsgaard
zandra@bureaubiz.dk

Regnskabssæsonen er i gang, og i marts aflagde 17 bureauer – fra Advice over Operate og til WDP – rapport over det forgangne regnskabsår. Bureaubiz har været igennem dem alle og giver her et overblik.

9PR

Nøgletal for 2018 (i parentes 2017)
Bruttofortjeneste: 3,750 mio. kr. (3,495)
Driftsresultat: 212.560 kr. (83.000)
Årets resultat: 157.417 kr. (49.000)
Medarbejdere i gns.: 8 (7)


ADAPT

Nøgletal for 2018 (i parentes 2017)
Bruttofortjeneste: 28,570 mio. kr. (36,104)
Driftsresultat: 628.329 kr. (6.805.243)
Årets resultat: 141.110 kr. (4.965.108)
Medarbejdere i gns.: 51 (51)


ADVICE

Hos Advice kalder adm. direktør og partner Espen Højlund 2018 for et fornuftigt, stabilt år.

”Vi troede, inden vi gik ind i året, at vi ville vækste lidt mere og havde også gearet os til mere vækst. Det kostede lidt på bundlinjen, men vi står cirka samme sted som sidste år og føler os godt rustet til 2019.”

Ifølge Advice-direktøren bærer aktiviteten i branchen lige nu præg af nogen usikkerhed om fremtiden:

”Det er et lidt underligt marked at kigge ud i. På den ene side er der godt gang i den og kunder, der gerne vil købe, men der er også usikkerhed, og man kigger lidt nært og rutter ikke med pengene. Der er ikke tilbagegang, men alle ser lidt på, hvad der sker.”

Selv tager Advice, hvad der kommer, og bygger videre på sin kundebase – en loyal kundebase, som Espen Højlund glæder sig særligt over oven på den såkaldte Falck-sag:

”Det var en rigtigt træls sag, og det er af samme grund glædeligt at mærke kundernes opbakning og tro på, at vi har meget at byde på. Vi har haft en rigtigt dårlig sag, men vi er en god virksomhed og bliver heldigvis stadigvæk betragtet som sådan.”

Nøgletal for 2018 (i parentes 2017)
Nettoomsætning: 115,790 mio. kr. (120,437)
Dækningsbidrag/bruttoavance: 92,771 mio. kr. (92,823)
Bruttoresultat: 84,237 mio. kr. (84,386)
Driftsresultat: 14,123 mio. kr. (15,783)
Årets resultat: 10,870 mio. kr. (11,986)
Medarbejdere i gns.: 112 (106)


LIFTED / LIFTED EXPERIENCE
Hos Lifted er ledelsen tilfreds med digitalbureauets udvikling og resultat i 2018.

Nøgletal for Lifted i 2018 (i parentes 2017)
Bruttofortjeneste: 368.064 kr. (509.000)
Driftsresultat: -99.927 kr. (-27.000)
Årets resultat: 469.090 kr. (910.000)
Medarbejdere i gns.: 1 (1)

Nøgletal for Lifted Experience i 2018 (i parentes 2017)
Bruttofortjeneste: 6,785 mio. kr. (5,323)
Driftsresultat: 1,751 mio. kr. (1,176)
Årets resultat: 1,354 mio. kr. (0,898)
Medarbejdere i gns.: 8 (7)


LIQUIDMINDS
Driftsresultatet for Liquidminds blev i regnskabsåret 2017/2018 belastet af nedskrivninger og hensættelser i forbindelse med et stort kundesamarbejde, der viste sig problematisk.

Foruden dette ville årets resultatet ifølge ledelsen have været ”særdeles tilfredsstillende og afspejlet samme flotte udvikling som stigningen i bruttoavancen”.

Sådan skulle det imidlertid ikke gå, og reklamebureauet måtte trods en bedre indtjening se bundlinjen skrumpe i det netop afsluttede forskudte regnskabsår.

Nøgletal for 2017/2018 (i parentes 2016/2017)
Nettoomsætning: 17,662 mio. kr. (14,210)
Bruttofortjeneste: 7,861 mio. kr. (6,651)
Driftsresultat: 175.022 kr. (936.000)
Årets resultat: 76.841 kr. (724.000)
Medarbejdere i gns.: 10 (9)


OPERATE

Operate tog med 2018 også hul på en ny forretningsstrategi med fokus på adfærdsdesign, agenda-setting og digital kommunikation.

Det har ifølge adm. direktør John Pedersen ”givet rigtigt god respons”, og kommunikationsbureauet landede på nogenlunde samme niveau som i 2017.

”Operate havde i 2018 en omsætning på 58,2 mio. kr. Det giver et solidt grundlag for at levere en fornuftig indtjening og for at sikre den løbende udvikling og investering til gavn vores kunder,” lyder det fra John Pedersen.

Operate A/S er hovedselskabet i Operate Gruppen, der også omfatter Operate Technology (digital udvikling) og Operate Experience (oplevelseskommunikation).

Nøgletal for Operate A/S 2018 (i parentes 2017)
Nettoomsætning: 58,188 mio. kr. (53,278)
Bruttofortjeneste: 44,385 mio. kr. (41,859)
Driftsresultat: 7,599 mio. kr. (7,754)
Årets resultat: 5,802 mio. kr. (5,915)
Medarbejdere i gns.: 48 (46,5)

Nøgletal for Operate Gruppen 2018 (i parentes 2017)
Nettoomsætning: 67,183 mio. kr. (60,274)
Bruttofortjeneste: 54,468 mio. kr. (49,766)
Driftsresultat: 8,086 mio. kr. (7,149)
Årets resultat: 6,269 mio. kr. (5,417)


ORCHESTRA

Orchestra har lagt låg på sit sjette leveår med stor tilfredshed: 2018 blev et godt år med fremgang i både top og bund og også for så vidt angår antallet af kunder.

”Det er selvsagt meget tilfredsstillende, at vi ikke alene har kunne fortsætte væksten i antal kunder, men også har evnet at kapitalisere på dette rent økonomisk, så vi kan fortsætte med investeringer også fremad,” lyder det fra adm. direktør John Herup.

Han venter yderligere vækst i 2019, men understreger også, at virksomhedskulturen skal kunne følge med.

Orchestra fusionerede med MyProgrammatic A/S ved indgangen til 2018.

Nøgletal for 2018 (i parentes 2017)
Nettoomsætning: 199,375 mio. kr. (183,541)
Bruttofortjeneste: 21,608 mio. kr. (18,943)
Driftsresultat: 3,334 mio. kr. (2,194)
Årets resultat: 2,422 mio. kr. (1,565)
Medarbejdere i gns.: 30 (26)


RADIUS

Omsætningen rundede de 40 millioner, indtjeningen gik op, og årets resultat landede på nogenlunde samme niveau som i 2017.

Økonomisk blev således det bedste år i Radius’ 15 år lange historie, hvilket selvsagt glæder adm. direktør Asbjørn Haugstrup:

”Vi er tilfredse med resultatet, og væksten sker på tværs af vores kompetencer, hvilket er naturligt, fordi flere og flere af vores projekter er reelt integrerede.”

Nøgletal for 2018 (i parentes 2017)
Nettoomsætning: 42,887 mio. kr. (37,757)
Bruttoavance: 34,707 mio. kr. (31.532)
Driftsresultat: 29,328 (26,596)
Årets resultat: 4,260 mio. kr. (4,291)
Medarbejdere i gns.: 30 (28)


REPUBLICA

2018 blev for Republica et år nogenlunde på niveau med det foregående.

Ledelsen er tilfreds og ønsker ikke at kommentere yderligere, men af beretningen fremgår, at det Coop-ejede reklamebureau i 2019 fokuserer på effektiviseringstiltag inden for produktion af tilbudsaviser og generelt.

De initiativer, lyder det videre, som i 2018 blev sat i gang for at øge andelen af eksterne kunder intensiveres i 2019, hvor man venter et resultat før skat på mellem 4 og 5 mio. kr.

Nøgletal for 2018 (i parentes 2017)
Nettoomsætning: 144,136 mio. kr. (149,560)
Dækningsbidrag: 71,503 mio. kr. (70,550)
Bruttoresultat: 63,398 mio. kr. (60,563)
Driftsresultat: 9,463 mio. kr. (9,807)
Årets resultat: 7,072 mio. kr. (7,390)
Medarbejdere i gns.: 68 (70)


SKYBRUD.DK

Nøgletal for 2018 (i parentes 2017)
Bruttofortjeneste: 1,963 mio. kr. (1,347)
Driftsresultat: 1,105 mio. kr. (340.090 kr.)
Årets resultat: 971.424 kr. (340.198)
Medarbejdere i gns.: 14 (14)


SUPER EGO

Nøgletal for 2018 (i parentes 2017)
Bruttofortjeneste: 12,625 mio. kr. (9,896)
Driftsresultat: 2,653 mio.kr. (1,140)
Årets resultat: 2,059 mio. kr. (0,761)
Medarbejdere i gns.: 22 (20)


THINK

En fusion ind i bureaukonstellationen Strategic Design Group åd en del af overskuddet hos Think, men bringer ifølge adm. direktør Mads Gustafsen bureauet i spil til nye internationale opgaver.

”Vi leverer overskud for syvende år i træk, selv om det flader lidt ud. Men vi mener bestemt, det er godkendt, for vi har brugt tid og kræfter på at få fusionen på plads,” siger han.

Think har i begyndelsen af indeværende regnskabsår desuden åbnet kontor i Århus.

Nøgletal for 2018 (i parentes 2017)
Bruttofortjeneste: 24,656 mio. kr. (25,808)
Driftsresultat: 3,956 mio. kr. (5,737)
Årets resultat: 2,959 mio. kr. (4,363)
Medarbejdere i gns.: 32 (33)


WELCOME

Nøgletal for 2018 (i parentes 2017)
Bruttofortjeneste: 5,738 mio. kr. (2,754)
Driftsresultat: 3,046 mio. kr. (1,048)
Årets resultat: 2,332 mio. kr. (790.797 kr.)
Medarbejdere i gns.: 7 (4)


WE LOVE PEOPLE

We Love People har skærpet fokus på kerneforretningen og skruet op for alt, hvad der hedder purpose.

Og det lønner sig, mener adm. direktør og partner Karina Holm Henriksen, der netop har aflagt et 2018-regnskab på niveau med det foregående års.

”Det er et tilfredsstillende resultat og dermed en forlængelse af, hvad vi har set de senere år. Vi har cementeret vores position som purpose-bureau, og vi har optur over, at virksomheder i stigende grad er fokuserede på at skærpe deres handlinger – og efterfølgende fortællinger – om, hvordan de er med til at løse samfundsproblemer.”

Nøgletal for 2018 (i parentes 2017)
Nettoomsætning: 31,280 mio. kr. (25,201)
Bruttofortjeneste: 18,044 mio. kr. (16,813)
Driftsresultat: 2,890 mio. kr. (3,446)
Årets resultat: 2,330 mio. kr. (2,871)
Medarbejdere i gns.: 21 (19)


WELTKLASSE

Nøgletal for 2018 (i parentes 2017)
Bruttofortjeneste: 2,988 mio. kr. (2,890)
Driftsresultat: 189.456 kr. (157.129)
Årets resultat: 137.093 KR. (107.890)
Medarbejdere i gns.: 7 (7)


WIBROE, DUCKERT & PARTNERS

Investeringer i blandt andet datterselskabet WDP X i USA lønner sig nu for Wibroe, Duckert & Partners, der netop har fremlagt et 2018-regnskab med fremgang i både top og bund.

Resultatet af den primære drift lå stort set på niveau med 2018, men hvor indtjeningen i tilknyttede virksomheder i 2017 trak i den gale retning, bidrog de altså i det forgangne år positivt til årets resultat.

Ledelsen betegner resultatet som meget tilfredsstillende:

”Wibroe, Duckert & Partners er i en stabil og kontrolleret positiv udvikling med en tilfredsstillende tilgang af opgaver,” lyder det således i beretningen.

I 2019 vil man fortsætte investeringerne og venter alt i alt et resultat på niveau med 2018.

Nøgletal for 2018 (i parentes 2017)
Bruttofortjeneste: 28,083 mio. kr. (26,110)
Driftsresultat: 7,615 mio. kr. (7,116)
Årets resultat: 6,784 mio. kr. (4,070)
Medarbejdere i gns.: 26 (25)


WON WON

Hos Won Won er investeringer i en ny strategi til gengæld endnu ikke slået positivt igennem, og reklamebureauets ledelse betegner selv regnskabet som utilfredsstillende.

Ledelsen er dog fortrøstningsfuld, blandt andet grundet gode takter i slutningen af regnskabsåret, og nærer positive forventer til 2019.

Nøgletal for 2017/2018 (i parentes 2016/2017)
Bruttofortjeneste: 5,001 mio. kr. (5,213)
Driftsresultat: -117.970 kr. (279.006)
Årets resultat: -207,153 kr. (100,783)
Medarbejdere i gns.: 9 (9)

Interesseret i mere indhold som dette? Skriv dig op til vores nyhedsbrev her.