2 bureauer dominerer de danske shortlister i Cannes

Finn Graversen
fg@kabelmail.dk

UncleGrey og Crispin Porter har tilsammen fået 8 ud af 10 danske shortlister inden for de 13 første konkurrencer.

UncleGrey lagde sig mandag i førersædet blandt danske bureauer, hvad angår shortlister i Cannes. Her blev det til 3 short-lister i Digital Craft konkurrencen.

Short-lister i 13 konkurrencer er nu offentliggjort, og det gav 10 danske shortlister.

Det startede fredag, hvor DDB kunne glæde sig over at levere den første danske shortliste i Cannes. Det skete med Cool uden røg for Kræftens Bekæmpelse i Lions Health.

Det blev dog ikke til løver, da denne konkurrence blev endeligt afgjort.

Søndagen bød så på offentliggørelsen af 6 shortlister mere – og her kom tre danske bureauer med. Ialt blev der tale om fem shortlister fordelt på tre cases og to konkurrencer.

Crispin Porter & Bogusky Cph fik to søndag for Carlsbergs Beer Beauty og fulgte mandag op med en enkelt mere for dette arbejde i Product design.

Til gengæld tog UncleGreay fat mandag. Bureauet fik to shortlister søndag for Waoo, og mandag føjede man så tre mere til for det efterhånden meget belønnede arbejde for Weber. Det skete i digital Craft.

Med mandagens resultat, indebærer det, at der ikke var danske short-lister i PR, Outdoor og Design.

Product Design

  • Crispin Porter & Bogusky, Carlsberg, Promotional, Beer Beauty

Digital Craft

  • UncleGrey, Weber, Video/Moving Images, Weber BBQ Cultures
  • UncleGrey, Weber, Overall aesthetic design, Weber BBQ Cultures
  • UncleGrey, Weber, Interface Nvigation, Weber BBQ Cultures

Direct

  • UncleGrey, Waoo, Corporate Image, Donate Your data
  • UncleGrey, Waoo, Use of data, Donate Your data
  • Brandhouse, Interflora, Retention, Blomster

Promo & Activation

  • Crispin Porter & Bogusky, Carlsberg, Launch/Relaunch, Beer Beauty
  • Crispin Porter & Bogusky, Carlsberg, Food&Drink, Beer Beauty

Lions Health

  • DDB, Kræftens Bekæmpelse, Health & Wellness, Cool uden røg

De 6 konkurrencer, der nu er offentliggjort shortlister i: Lions Health, Lions Pharma, Direct, Promo&Activation: Radio, Print & Publishing, Innovation, Glass, Design, Digital Craft, Outdoor, PR og Product Design.