3 millioner i databasen – hvad stiller man op med dem?

Peter Engholm
25@mail.dk

Går der Anders Fogh i Barack Obamas enestående database, eller vil han bruge den til fortsætte dialogen? Eksperter hælder til det sidste.

Op til seneste folketingsvalg skabte Anders Fogh Rasmussen opmærksomhed med sin Facebook-profil, men mødte efterfølgende kritik, fordi han ikke med tilsvarende ildhu fulgte op på de digitale dialogmuligheder, der fulgte.

Nu kigger AdAge på den præsident-valgte Barack Obama og hans imporende database af tre millioner personer, som gik med på at være hans forandrings-agenter.

Og en del tyder på, at Obama har planer om at aktivere sin databasen også på den anden side af valget – det var i hvert fald løftet i de mails og sms’er, der gik ud umiddelbart efter, at det lå fast, at Obama bliver USA’s næste præsident: “We have a lot of work to do to get our country back on track, and I’ll be in touch soon about what comes next,”

Steve Cone, chief marketing officer i Epsilon, siger om Obama-basen:

“Mit gæt er, at han kan fordoble eller tredoble databasens størrelse, hvis han har et team afsat til formålet over de næste fire år. Og databasen kan bruges på flere måder: At promoverer demokratiske kandidater ved de kommende valg og til at søge støtte for de forslag, som han fremlægger for kongressen. Men nok så væsentligt kan databasen bruges umiddelbart: Jeg ville kontakte personene med det samme og spørge, hvilke tre emner optager dig mest lige nu? – og den politiske dialog kunne så referere til disse emner. Kræfterne i denne politiske online-kommunikation er endnu ikke blevet udnyttet”.

Om det sidstnævnte bliver tilfældet, kan der herske usikkerhed om, for Steve Cone gav rådet til både Obama- og McCain-lejrene tidligt i valgkampen, og begge undlod at tage imod det.

Både Paul Price, CEO i Rapp, og Gary Laben, CEO i KnowledgeBase Marketing, er imponerede over Barack Obamas database marketing og data-drevne marketing, der mestendels er kreeret inhouse. De spekulerer i, hvordan erfaringerne også kan bruges i kommercielle sammenhæng.

Andre ser – i lighed med Steve Cone – en mulighed i, knapt så uegennyttigt at hjælpe Barack Obama videre med det digitale arbejde. Mark Penn, CEO i Burson Marsteller, siger således:

“Det er afgørende, at database marketers arbejder sammen med PR-bureauer for at maksimere potentialet i begivenheder som et valg.”