Det blev til to guldmedaljer til to danske bureauer, da Eurobest-konkurrencen blev afgjort i Lissabon fredag aften.
Arrangørerne bag Eurobest er de samme som dem, der står bag Cannes, så festivalen kan ses som den europæiske pendant til verdens mest prestigegivende reklamepris.
I alt var 12 danske arbejder shortlistet og hele 7 af dem fik en medalje med hjem.
Det er måske lidt af en tilsnigelse at tale om guld til to bureauer, for det ene af dem er Thomas Falkenberg, der er idemanden bag Midttrafiks Bussen, som er produceret sammen med M2.Guldet faldt selvsagt i Filmkonkurrencen.
Den anden Guld faldt i Interactive og gik til Uncle Grey for deres arbejde for Only under navnet The Liberation. Uncle Grey blev i øvrigt den helt store danske vinder, idet Only arbejdet ud over guld fik både sølv og bronze i Interactive samt sølv i design.
Uncle vandt også guld for Only i Cannes i sommer.
Robert/Boisen & Likeminded vandt bronze for Anthon Berg The Generous Store i Cannes. I Eurobest blev det til en sølv i interactive.
Endelig blev det til sølv til DDB i Mobile for McDonalds Coinhunting.
Danske Eurobest-vindere:
Interactive
Guld (kategori – video),. Sølv (kategori – consumer products). Bronze (kategori – Music/sound):
- The Liberation – Only Jeans – Uncle Grey
Bronze (kategori – community applications):
- The Generous Store – Anthon Berg – Robert/Boisen & Like-minded
Film
Guld:
- The Bus – Midttrafik – M2 Film
Mobile
Sølv:
- Coinhunters – McDonald’s – DDB
Design
Sølv:
- The Liberation – Only Jeans – Uncle Grey