Af Peter Engholm 25@mail.dk

Hver 8. award, der uddeles til årets VM i DM, vil tilfalde en gruppe på i alt 7 danske bureauer. Det er ny rekord, og den europæiske dommerformand er ved at løbe tør for adjektiver.

Da danske DM-bureauer for nogle år siden fik 5 Echo Awards, fik det betegnelsen “ekstraordinært flot” af Finn Overgaard, europæisk dommerformand ved Echo Awards og direktør i RelationshusetGekko.

Sidste år blev det så til 9 awards – all time high, konstaterede Finn Overgaard dengang og tilføjede, at “den danske direct marketing rocks.”

I år gentages kunststykket, da det allerede nu ligger fast, at 9 kampagner fra i alt 7 danske bureauer er sikret guld, sølv eller bronze ved gallafesten i Boston den 4. oktober.

Dommerne har i år været mere karrige med priserne, så mens 9 danske awards sidste år repræsenterede 7 pct. af samtlige Echo Awards, så udgør dette års 9 awards hele 12 pct. af den samlede guld, sølv og bronze – og dét, understreger Finn Overgaard, er også ny rekord.

“Det er fantastisk – intet mindre. Vi er et lille land og internationalt set nogle små bureauer, og så giver vi alle de store baghjul. Det er da verdensklasse”, siger Finn Overgaard.

De 9 Echo Awards – fordelt på bureauer:

  • 3 RelationshusetGekko
  • 1 OgilvyOne Worldwide
  • 1 Dialog Factory
  • 1 Hjaltelin, Stahl & Co
  • 1 Klausen + Partners
  • 1 Brandstifter AS
  • 1 Bates Y&R

Kampagnerne, der får enten guld, sølv eller bronze ved Gallafesten den 4. oktober, er:

  • Bates Y&R, The Wake-Up Call, The Danish Road Safety Council
  • Brandstifter, Stop the Oil, Admiral Danish Fleet
  • Hjaltelin, Stahl & Co, Donate your Status to Doctors Without Borders, Doctors Without Borders
  • Klausen + Partners, Old Grumpy, Novozymes
  • OgilvyOne Worldwide, Telia Flex – Service that sells, Telia
  • Dialog Factory, Outdates Pricing Model, e-nettet A/S
  • RelationshusetGekko, Index 231 = The result of optimized sales letter, Ikano Bank
  • RelationshusetGekko, “The Educational Test” from Danish Defence, Danish Defence Recruitment Branch
  • RelationshusetGekko, False Alarm, Falck Danmark

Derudover var disse 10 kampagner nomineret, og får enten 4. plads (Echo Leader) eller en 5. plads (Finalist):

  • Aros Kommunikation Around the world in 80 days, Aarhus Kommune – Aarhus Cykelby
  • Hjaltelin, Stahl & Co, ATP The Pensions Pulse, ATP
  • Magnetix, BioZonen.dk, Nordisk Film Biografer
  • Magnetix, PenSam: Your pension – your choice, PenSam A/S
  • OgilvyOne worldwide , The RFID Carrot, IBM Denmark
  • OgilvyOne worldwide, A Very Dangerous Game, SecureDevice A/S & IBM Danmark ApS
  • OgilvyOne worldwide, Email Permission is King, Data Permission is Queen, Telia
  • RelationshusetGekko , SAS Bonus Round, SAS Scandinavian Airlines System
  • RelationshusetGekko, Mileage points increase Tax-Free sales, SAS Scandinavian Airlines System
  • Simpatico, How often do you hit your target?, FK Distribution

De seneste 14 år har en dansk delegation taget til DMA i USA for at søge inspiration, bygge netværk og hylde de danske Echo vindere. Sidste år deltog ca. 100 danskere i San Francisco.

DMA konferencen har i flere år talt ca. 10.000 deltagere.

Kommentarer

Få nyhedsbrev

Tilmeld dig Bureaubiz’ ugentlige brief om bureauer, reklamefolk og marketing - og kom bedre rundt om branchen hver dag.

Tilmeld nyhedsbrev
En del af Creative Club