De danske bankkunder er i høj grad digitale, og det er bankerne også – i en grad, at Danske Bank opnår en digital score, der rækker til en Top 10-placering blandt 307 virksomheder i Det Digitale Sundhedstjek. Alligevel bliver banken overgået af tre konkurrenter.
I en anden branche, kosttilskud, ligger aktørerne – digitalt set – også tæt, men konsekvent lavt. Således kan Gerimax brillere på en taknemmelig baggrund og kalde sig branche-vinder.
For fjerde gang har MyResearch foretaget Det Digitale Sundhedstjek – den årlige analyse af danske virksomheders brug af digitale muligheder .
Ved et præsentations-arrangement, Digital Dag, torsdag formiddag på Radisson Blu på Frederiksberg blev en lang række af de i alt 43-branchevindere hyldet – se listen forneden, som tæller virksomheder med den højeste udnyttelsesgrad af analysens i alt 31 performance kriterier inden for 6 hovedområder; sociale medier, mobil, dialog, on site features, e-handel og online markedsføring.
Og analysen viser, at der ikke blot er stor forskel fra branche til branche i anvendelsen af digitale muligheder, men også konkurrenter imellem.
”Den største variation inden for samme branche ser vi blandt banker, benzinselskaber og ejendomsmæglere. Blandt de sidstnævnte har Home en Digital Performance Score på 49 pct., mens Place2live blot opnår en score på 7 pct.,” siger Mogens Østergaard, adm. direktør i My Research.
Place2live har således langt op, hvis kæden skal rykke fra konkurrenterne digitalt. En anden af analysens bundskrabere – se listen forneden – har det lidt lettere: Multi-tabs scorer lige så lavt som Place2live, 7 pct., men da kosttilskuds-konkurrenten, Gerimax, topper kategorien med de beskedne 12 pct., så skal der ikke en stor indsats til for at lægge sig digitalt i front på dette marked.
”Fitness-kæderne scorer som branche relativt fornuftigt i analysen, selv om vi har hævet barren – men vinderen, Fitness World, kan ikke vide sig sikker, for det er branchen med analysens mindste forskel mellem top og bund. Konkurrenterne fitness dk og Fresh Fitness har begge med en øget digital fokus gode muligheder for at placere sig forrest næste gang,” siger Mogens Østergaard.
Digital Dag-arrangementet var udsolgt, så MyResearch har arrangeret en ekstra én af slagsen, den 24. april – i København, og hos Creuna.
Det Digitale Sundhedstjek 2013 – Top 10
DPS* – Virksomhed – Branche
- 67 – TDC – Teleselskaber
- 66 – Nordea – Banker
- 65 – Jyske Bank – Banker
- 64 – Nykredit Bank – Banker
- 63 – Spies – Rejseselskaber
- 63 – Elgiganten – Forbrugerelektronik
- 62 – Telenor – Teleselskaber
- 61 – Saxo.com – Boghandlere
- 61 – Telmore – Teleselskaber
- 60 – Danske Bank – Banker
* DPS, Digital Performance Score. 0-100 pct., hvor 100 pct. udtrykker, at virksomheden udnytter alle de digitale muligheder, der registreres i undersøgelsen.
Det Digitale Sundhedstjek – bundskraberne:
Placering – DPS score i pct. – Virksomhed – Branche
298. 7 – Neillie Dellies – Slik
299. 7 – Livol – Kosttilskud
300. 7 – Place2live – Ejendomsmæglere
301. 7 – Multi-tabs – Kosttilskud
302. 6 – Elplus – Hvidevarer
303. 6 – Nicorette – Rygeafvænning
304. 5 – Alli – Slankekostprodukter
305. 3 – Paw Sko – Skobutikker
306. 2 – Mucolysin – Håndkøbsmedicin
307. 2 – Strepsils – Håndkøbsmedicin
Det Digitale Sundhedstjek 2013 – Branchevindere
Pct. udtrykker DPS
- A-kasser
53 pct. – HK - Autohjælp
50 pct. – FDM - Babytøj- og udstyr
36 pct. – Babysam - Banker
66 pct. – Nordea - Benzinselskaber
49 pct. – Q8 - Biler
60 pct. – Volvo - Boghandlere
61 pct. – Saxo.com - Boligudstyr
55 pct. – Ikea - Byggemarkeder
49 pct. – Silvan - Ejendomsmæglere
49 pct. – Home - Energiselskaber
42 pct. – NRGi - Fitness
44 pct. – Fitness World - Flyselskaber
57 pct. – Norwegian - Forbrugerelektronik
63 pct. – Elgiganten - Forbrugslån
27 pct. – Ekspres Bank - Forlystelsesparker
43 pct. – Experimentarium - Forsikring
54 pct. – Codan - Hjælpeorganisationer
51 pct. – Unicef - Hvidevarer
47 pct. – Whiteaway.com - Håndkøbsmedicin
17 pct. – Klarigen - Idrætsforbund
40 pct. – DHF - Isenkræmmere
47 pct. – Imerco - Kosttilskud
12 pct. – Gerimax - Kultur
44 pct. – Nationalmuseet - Køkkenselskaber
36 pct. – Invita - Lingeri/kvindeundertøj
38 pct. – Triumph - Maling
47 pct. – Flügger - Mobilproducenter
60 pct. – Samsung - Optikere
39 pct. – Louis Nielsen - Rejseselskaber
63 pct. – Spies - Restauranter
45 pct. – McDonald’s - Revisorer
46 pct. – Deloitte - Rygeafvænning
20 pct. – Nicotinell - Skobutikker
38 pct. – Bianco Footwear - Slankekostprodukter
42 pct. – DDV - Slik
31 pct. – Kims - Spiludbydere
54 pct. – Betsafe - Sportskæder
37 pct. – Sportmaster - Supermarkeder
60 pct. – Bilka - Teleselskaber
67 pct. – TDC - Transport (tog og færge)
54 pct. – DSB - Tøjbutikker
55 pct. – H&M - Tøjmærker
45 pct. – Jack & Jones