Dansk Supermarked lancerer et nyt handelsmærke i to af kædens supermarkeder og får dermed tre egne handelsmærker.
I forvejen arbejder man med Budget (lavpris) og Princip (kvalitet) i Bilka og Føtex, og nu føjer detailkæden så Vores til, der skal placere sig midt imellem de to andre.
Omkring 1.500 varer kommer ind under det nye varemærke.
Are Ellingsvej, der er chef for private label i Dansk Supermarked siger til Jyllands-Posten, at formålet er at kunne sælge flere egne varer, der prismæssigt kommer til at ligge under de tilsvarende mærkevarer.
Samtidig afviser han ikke, at andelen af egne varer kan blive endnu større:
”Vi vil og skal fortsat have et bredt miks af varer – både af egne mærker og mærkevarer. Men det er altid kunderne, som afgør udviklingen. Hvis vores egne varer sælger godt, er der klart basis for at udvide andelen yderligere i fremtiden”.
Jyllands-Posten fremhæver, at andelen af private label i dagligvarehandlen er steget fra 23 procent i 202 til 31 procent sidste år. Det viser tal fra organisationen PLMA.
Jyllands-Posten Erhverv&Økonomi, p. 10.