Jo, de fleste ved godt, at &Cos film med Christopher Walken for Jack & Jones hører til de meste præmierede danske reklamearbejder i adskillige år. Men overskriften refererer til anderledes hårde data.
&Co har nemlig rent økonomisk også præsteret et forrygende år. Omsætningen er fordoblet, bruttoavancen er øget med ca. 17 mio. kr. – og – hold nu fast – bundlinjen er blevet 13-doblet. Det betyder, at &Co præsterer en overskudsgrad på imponerende 34,3.
Men en ting er at opnå en så markant fremgang. Den kommer samtidig på en baggrund, hvor en række markante bureauer på det seneste er gået den modsatte vej med både store underskud og markante fald i bruttoavancen. Det gælder f.eks. Bates, McCann og Partners. Men i det hele taget har 2013 lignet et svært år for reklamebureauerne.
Også et andet bureau kan glæde sig over fremgang. Det gælder Fireball, der ikke godt nok helt kan matche &Co – men en femdobling af overskudddet hører dog klart til i den gode ende.
Nøgletal for &Co
- Bruttoavance 39,856 mio. kr. +70,9 pct.
- Bruttoavance pr. medarbejder 1,524 mio. kr. +38 pct.
- Lønandel 44,1 (59,1)
- Resultat af primær drift +13,687 mio. kr. +1230,1 pct.
Nøgletal for Fireball
- Bruttoavance 21,2 mio. kr. +15,2 pct.
- Bruttoavance pr. medarbejder 1,01 mio. kr. +26,2 pct.
- Lønandel 69,4 (76,9)
- Resultat af primær drift +2,135 mio. kr. +464,8 pct.
Bruttoavancen er estimeret af Bureaubiz