Nyt samarbejde skal styrke DBUs forhold til sine digitale fans

FiG

DBU vil lære sine fans bedre at kende, og har i den sammenhæng indgået et samarbejde med RadiumOne.

300.000 besøgende på DBU’s hjemmeside, mere end 8000 engagerede Twitter følgere og over 120.000 fans på Facebook. Således lyder tallene for DBU.

Så langt så godt. Men en ting er tal – noget andet er, hvor godt fodbold-brandet reelt kender sine fans.

Det skal der gøres noget ved, og derfor har DBU indgået et samarbejde med RadiumOne, som samtidig også skal gavne DBUs kommercielle partnere.

RadiumOne’s teknologi er baseret på analyser af de store datamængder fra interaktioner og desuden segmenterer man de aktive besøgende for at levere indsigt i og forståelse af, hvilket indhold der driver engagement.

“Samtaler dukker op på tværs af mange kanaler og for at sikre, at vores indhold forbliver relevant for vores fans, må vi udvikle den måde, hvorpå vi kommunikerer online,” siger Katja Moesgaard, DBU A/S og fortsætter:

“Dette samarbejde sikrer, at vi har skabt en platform, der lader os forstå og ramme vores digitale målgruppe, dvs. at vi forstærker relevansen af vores indhold, hvilket maksimerer kvaliteten og mængden af vores fanengagement i DBU. Denne øgede værdi i relationen mellem DBU og fans vil vi gerne tilbyde vores kommercielle partnere at være en del af.”

Michael Chabert, Managing Director Northern Europe, RadiumOne tilføjer: “Det er meget innovativt at Danmarks største sports brand, DBU, bringer den digitale relation med deres fans ind i sine ydelser med de kommercielle partnere. Flere store sports brands i UK som Football Association (FA) og Sky Cycling anvender allerede Radiumone’s Fan Activation Platform, og nu er det DBU som de første i Danmark, der anvender platformen.”