Danske bureauer og deres arbejder er med fremme i opløbet, når The Lovie Award afholdes for fjerde år i træk. Lovie er den europæiske søster til den globale pris, The Webby Awards, som organisationen med det fine og lange navn, The International Academy of Digital Arts and Sciences, står bag.
Lovie hylder hele båndbredden af content skabt til internettet, hvad enten det er websites, online advertising, internet video, mobile & apps eller social.
Vinderne vil blive offentliggjort den 14. oktober – både juryens vindere og publikums – men allerede nu er fårene skilt fra bukkene – og fra dén flok er der blevet sorteret yderligere ud.
8 danske bureauer har fået nomineret 23 arbejder – og af disse er 15 blevet fundet yderligere værdige til en pris. Men af hvilken slags vil først blive afsløret senere.
Bureau – nomineringer – heraf vindere
- Konstellation 7 – 4
- Stupid Studio 4 – 3
- Robert/Biosen 3 – 3
- Issuu 2 – 2
- Konform 2 – 2
- Playdead 3 – 1
- Another 1 – 0
- KathArt Int. 1 – 0