Car2go er et nyt delebilskoncept, som i denne tid rulles ud i København. Der er tale om et koncept som rummer 11.000 biler i 28 byer og 7 lande fordelt på Europa og Nordamerika.
Car2go har valgt at samarbejde med Starcom i Danmark og Sverige om lanceringen – og vel og mærke med Starcom på både mediastrategi og kreativ udvikling.
“Undersøgelser viser at hver car2go-bil, der entrerer byen, erstatter over fire privatbiler. Dette miljørigtige koncept passer perfekt til København og vil være med til at nedbringe både trængsel og CO2-udslip,” siger Jonas Bergström, Business Development Manager car2go Scandinavia, og fortsætter:
“Vi har valgt Starcom til at varetage både det kreative arbejde og mediestrategien i forbindelse med vores lancering i Norden. Starcom passer med både deres kompetencer og entusiasme godt til vores organisation og store ambitioner.”
Konceptet blev skudt i gang et par uger inden bilerne ankom til København den 17. september via en preregistreringskampagne. Der er 1.200, der har preregistreret sig i Danmark, hvilket iCar2go tager som en indikation på, at der en interesse for konceptet blandt dem der bor og arbejder i byen.
I København er der indsat 200 såkaldte smart fortwos- hvilket er en lille bil til to personer.