Her er syv typer globale luksusforbrugere

Pia Osbæck
pia@bureaubiz.dk

Brancheklip: Konsulentfirma udpeger syv typer af luksusforbrugere på det globale marked.

Jyllands-Posten lister syv forskellige typer af luksus-forbrugere op i forbindelse med en artikel om, at krisen ikke har haft nogen negativ effekt på luksusprodukter. De syv globale typer er:

De altædende

Overvægt af kvinder. Nye på luksusmarkedet. Ikke særligt loyale. Mange kinesere i denne gruppe Står for 25 procent af luksusforbruget og bruger i gennemsnit 18.000 kr. pr. år.

Meningsdannere

Højtuddannede. Generation x og y. Mærkebevidste. Bor i store byer i Vesteuropa og USA samt i Kinas moderne byer. Står for 20 procent af luksusforbruget og bruger 13.000 kr. pr. år.

Investorer

Kan lide kvalitet og holdbarhed. Researcher grundigt før et køb. Kommer fra Japan, Mellemøsten og andre modne markeder. Bruger 11.000 kr. om året og står for 13 procent af luksusforbruget.

Livsnydere

Kan lide selve indkøbsoplevelsen. Lader sig påvirke af reklamer. Flasher de dyre produkter. Findes på alle markeder. Bruger 8.500 kr. om året og står for 12 procent af forbruget.

De konservative

Modne og erfarne luksusforbrugere. Køb påvirkes af venner og familie. Især i de vestlige lande. Bruger 7.500 kr. og står for 16 procent af forbruget.

De desillusionerede

Ikke særligt modtagelige overfor reklamer. Handler uregelmæssigt og online. Bor i USA, Europa og Japan. Bruger 7.000 kr. om året og står for 9 procent af luksusforbruget.

Wannabe

Består hovedsageligt af kvinder. Impulsive og ikke så loyale. Påvirkes af venner og modemagasiner. Bor især i de vestlige lande.

Typerne er udpeget af konsulentvirksomheden Bain & Company.

Jyllands-Posten Erhverv&Økonomi, p. 9.