Blackwood Seven er ikke kun et mediabureau – det er også en teknologi-virksomhed med fokus på udvikling, og derfor spiller kapital en væsentlig del af driftsøkonomien.
Selskabet har fået et større to-cifret millionbeløb fra Vækstfonden, Seed Capital og Sunstone Capital, og funding vil også spille en rolle i den fremtidige drift.
Men det er ikke en del af fundingen, at bureauet netop har udvidet aktiekapitalen. Nominelt er der solgt aktier for 117.958 kr., men kursen var 1894,74 hvilket betyder, at der er betalt ca. 2,3 mio. kr. for aktierne.
“Det har ikke noget med vores funding-planer at gøre. Det er en kapitalforhøjelse, der er begrundet i, at en række medarbejdere og andre interessenter har fået mulighed for at blive medejere af virksomheden, og det har de taget positivt imod,” siger Thomas Bertelsen, der sammen med Henrik Busch og Carl Erik Kjærsgaard udgør ledelsen i bureauet.
Blackwood Seven består af to selskaber: Selve Blackwood Seven og så Blackwood Seven Danmark. sidstnævnte er der, hvor de egentlige mediabureauaktiviteter ligger, mens udviklingen ligger i førstnævnte.
Blackwood Seven meldte i slutningen af 2014 ud, at man satser på at komme ind på det tyske marked.
Bureauets koncept handler om en automatiserings og modellerings-model, der skal give annoncørerne mulighed for både en mere dynamisk opdateret indsigt samt for at håndtere mere selv.