Interflora skal forsvare Bacons succes ved D&AD

Finn Graversen
fg@kabelmail.dk

Selskabet blev i 2014 årets produktions-selskab. Nu lægges der an til dette års prisuddeling, hvor branded content er en ny kategori.

Made From Cool – &Cos stærkt belønnede kampagne for Jack & Jones Premium – var også en betydelig succes for produktions-selskabet bag. Så stor, at Bacon sidste år blev Årets produktions-selskab i den anerkendte D&AD prisuddeling.

Nu lægger man an til dette års prisuddeling – der er tilmeldingsfrist om en uge (d. 18. februar) – og i den sammenhæng har arrangørerne bag talt med Martin Werner fra Bacon. På spørgsmålet om, hvad Bacon er på vej med, som man bør holde øje med, lyder svaret fra Martin Werner:

“Vi er glade for en Interflora-kampagne (Brandhouse er bureau, red.) samt en omfattende kampagne fra den norske bank, DNB, som flere af vores instruktører har været involveret i.”

Martin Werner fortæller videre, at det var en udfordring at skulle arbejde med en ide, der bruger ordet cool.

“Det kræver en dyb søgen i sjælen, fordi alt peger i retning af, at det IKKE er cool at bruge et sådant ord som del af et koncept. Men &Co og Jack & Jones vidste dette, og ønskede derfor at bringe ordet seriøst i aktion,” siger Martin Werner og fremhæver, at intet andet end Christopher Walken kunne få ordet til at fungere.

Martin Werner kan desuden fortælle, at en meget berømt dansk restaurant hjalp med til at bringe Christopher Walken til København.

“Optionen var, at filmene skulle skydes i New York, fordi Christopher Walken ikke ønskede at rejse. Men så hørte han, at den bedste restaurant i verden, Noma, ligger i København, og da han er meget interesseret i god mad, overtalte vi ham til at komme til Danmark,” siger Martin Werner.

Se D&ADs præsentation af Bacon herunder:

Branded content er et af tidens buzz-words, og det har også smittet af på D&AD, der nu har tilføjet en kategori for Branded Film Content & Entertainment. Den har hidtil været en underkategori, men for nu sin egen jury, der ligeledes skal dømme Tactical Branded Film Content & Entertainment.

TV & Cinema Advertising er nu blevet omdøbt til Film Advertising og har fået nogle nye underkategorier i form af Tactical og Casting for Film Advertising.

Man kan se mere om D&AD her – hvor man også kan se juryerne. Der er pt. ingen danskere i nogen af juryerne – men det er ikke udelukket, at der kommer det på falderebet.

D&AD priserne – og dermed juryens opgave beskrives således:

• Wood Pencil (formerly In Book): Our equivalent to a bronze award. The best in advertising and design from the year, worthy of a place in the D&AD Annual.

• Graphite Pencil (formerly Nomination): Our equivalent to a silver award. Standout work, beautifully executed with an original and inspiring idea at its core.

• Yellow Pencil: The iconic D&AD Yellow Pencil, awarded only to the most outstanding work that achieves true creative excellence.

• White Pencil: Awarded to Yellow Pencil-worthy work that demonstrates the power to affect real and positive change in the world through creative thinking.

• Black Pencil: The ultimate creative accolade, reserved for work that is ground- breaking in its field. Only a handful of Black Pencils are awarded each year, if any.