Størst brandværdi: Mærsk, tæt forfulgt af Arla og Lego

Pia Osbæck
pia@bureaubiz.dk

Brancheklip: Mærsk har Danmarks mest værdifulde brand. Legos brand er vokset med 91 procent. Se listen over danske virksomheder med den bedste brandværdi.

Mærsk er den danske virksomhed, der har det mest værdifulde brand, tæt forfulgt af Arla og Lego.

Det skriver Berlingske på baggrund af en undersøgelse fra det britiske analysefirma Brand Finance.

Legos brandværdi er vokset hele 91 procent formodentlig på grund af Legofilmen, Lego – The Movie, men det overgås af Novo Nordisk, hvis værdi er vokset med 92 procent og Coloplast, der er vokset med 96 procent i brandværdi siden 2014.

Og hvad kan man så bruge den viden til. Den danske marketingekspert, Martin Roll, der er bosat i Singapore, siger:

”Virksomheder vil typisk bruge denne type analyser, hvis de f.eks. er interesserede i at købe eller sælge et brand. Men den kan også bruges i en marketingafdeling som pejlemærke, hvis man følger udviklingen over tid eller opstiller mål for udviklingen af ens brandværdi, ligesom man kan sammenligne inden for brancherne.”

Top 20 over de mest værdifulde danske virksomheder

Placering Virksomhed Værdi i mio. kr. Ændring i procent 2014 til 2015
1 Maersk 25.994 24
2 Arla 24.669 36
3 Lego 23.943 91
4 Danske Bank 17.613 8
5 TDC 10.493 33
6 Carlsberg 9.913 -11
7 Pandora 9.490 54
8 Novo Nordisk 9.253 92
9 ISS 7.898 Ny på listen
10 Coop Danmark 7.869 6
11 Tulip 6.434 30
12 Dansk Supermarked 5.895 -5
13 Ecco 5.121 39
14 Nykredit 4.743 24
15 DSV A/S 4.628 6
16 Coloplast 4.559 96
17 Tuborg 4.450 -5
18 Vestas 4.376 -22
19 Danish Crown 4.159 23
20 Danepark 3.850 -15

Berlingske Business, p. 8-9