Roder du med papirer, kaffe eller mobil under kørslen, eller sidder du og vender dig om mod sidemanden for at snakke, øger du risikoen for at køre galt. Uopmærksomhed spiller ind i hver tredje dødsulykke i trafikken.
Det sætter Rådet for Sikker Trafik og Forsikring & Pension fokus på i den landsdækkende kampagne ’Kør bil, når du kører bil’, der kører fra uge 37-40, men allerede nu bliver der kørt SoMe med en række utraditionelle film med kendte.
Rådet for Sikker Trafik gav i foråret bureauet Seligemig til opgave at lave nogle film, der rammer den yngre del af målgruppen på en utraditionel måde.
https://www.youtube.com/watch?v=0bjOs2XlZ34
“Hvert år sker der alt for mange ulykker med uopmærksomme bilister, der laver alt mulig andet end at køre bil. Vi har lavet filmene i en humoristisk tone, som en hilsen til de mange populære carpools og biloptagelser, vi ser på nettet i dag. Vi forventer selvfølgelig ikke, at folk skal sidde i fuldstændig tavshed, når de kører bil, men vi håber, at filmene kan være med til at få unge vil tænke lidt mere over deres adfærd, næste gang de er ude at køre,” siger seniorprojektleder Lisbeth Sahl fra Rådet for Sikker Trafik.
Filmen med Adam & Noah er den første ud af tre, der bliver lanceret på SoMe i de kommende uger via de medvirkendes egne mediekanaler. Allerede det første døgn har Adam & Noahs video haft ca. 9.000 visninger.
Kreativ direktør i SeLigeMig, Simon Engstrøm, siger om filmen:
“Idéen opstod ved at kigge på vloggere og deres adfærd. De optager og snakker om deres hverdag, hvor end de er, eller hvad end de laver. Om det så er mens de går ned ad gaden, er i Disneyland eller kører bil. Derfor var samarbejdet med Adam og Noah også optimalt, da de gør præcis dette. Det var dog vigtigt, at filmen skulle lægge sig så tæt op af de film, som Adam og Noah normal laver.”