Analyse: Her er ingredienserne i award-vindende kampagner

Pia Osbæck
pia@bureaubiz.dk

De mest prisvindende reklamer internationalt set har flere ting tilfælles: De gør brug af følelser i stor stil – de markedsføres især på sociale medier ved brug af video. Og bruger PR.

Hvad har verdens mest prisvindende kampagner tilfælles? At de spiller på følelserne, og at deres primære markedsføringsmidler er brug af video og sociale medier kombineret med PR.

Det fortalte Nicola Tillin, Commercial Director hos engelske Warc, der analyserer best practice ved de mest globale prisvindende kampagner. Og ud af dette laver Warc deres egen top-liste ud fra kampagnernes effektivitet.

Hun var inviteret til Danmark af Kreativitet & Kommunikation, og omkring 200 bureaufolk var mødt op for at blive inspireret af hvilke strategier og kreative greb, de mest awardvindende kampagner har tilfælles.

Sociale medier, video og PR er grundelementerne i vinderkampagnerne

11 ud af de 20 største prisvindere havde primært fokus på sociale medier herunder især brug af online video.

Generelt brugte de 100 mest effektive kampagner mere sociale medier end alle analyserede kampagner generelt og også mere i forhold til de 100 kampagner fra året før.

Næst efter sociale medier er PR er det mest brugte marketingmiddel hos de 100 bedste kampagner på Warcs liste.

Desuden – fortalte Nicoal Tillin – indbefattede flere kampagner også hel ny produktudvikling.

#LikeAGirl og The Split

Som eksempler på brug af video og PR nævnte Nicola Tilling #LikeAGirl kampagnen fra Procter & Gamble og Volvo Trucks kampagne: ’Live Test Series’ af Forsman Bodenfors, hvoraf den mest kendte nok er ’The Split’ med Jean Claude Van Damme. Her koncentrerede man primært kræfterne om YouTube og PR.

Nicola Tilling fortalte endvidere, at man hos Warc forventer, at følelser vil fortsætte som det mest fremtrædende kreative greb i de mest prisvindende reklamer.

De 10 øverste på Warcs top 100:

1. Penny the Pirate. Brand: OPSM. Bureau: Saatchi & Saatchi/OMD

https://www.youtube.com/watch?v=psHObU_MeWw

2. #LikeAGirl. Brand: Always. Bureau: Leo Burnette/Starcom MV Group

https://www.youtube.com/watch?v=XjJQBjWYDTs

3. Project Architeuthis. Brand: America’s Navy. Bureau: Campbell Ewald

https://www.youtube.com/watch?v=3VBA4kDJf0Y

4. Inglorious Fruits and Vegetables. Brand: Intermarché. Bureau: Marcel

5. Live Test Series. Brand: Volvo. Bureau: Forsman & Bodenfors

6. If We Made It. Brand: Newcastle Brown Ale. Bureau: Droga5

7. This is Wholesome. Brand: Honey Maid. Bureau: Droga5

8. Share a Coke. Brand: Coca-Cola. Bureau: Flere bureauer

https://www.youtube.com/watch?v=5l0cCyElfgg

9. Kan Khajura Tesan. Brand: Hindustan Unilever. Bureau: MullenLowe Lintas Group/PHD

10. I Will What I Want. Brand: Under Armour. Bureau: Droga5

https://www.youtube.com/watch?v=Xh9jAD1ofm4

Alle top 100 kan ses her

Fakta:

Warcs listning af kampagner baseres på 11.000 cases studies og award-vindende kampagner herunder Cannes Lions, Effie Worldwide, ESOMAR og IPA.