Svenske BrightBid åbner i Danmark

Peter Engholm
25@mail.dk

Målet er ”at sætte sig på markedet for AI-baseret styring af Google-annoncer”, og BrightBid skal vokse fra 4 til 12 medarbejdere det kommende år.

AI-adtech-virksomheden BrightBid er siden stiftelsen i 2020 vokset ud af Sverige til England, Norge og nu også Danmark. 

Thomas Michelsen bliver landechef for den danske del af forretningen, hvor 4 medarbejdere skal være 12 om 12 måneder. 

BrightBid er en platform til Google-annoncering, der hjælper marketingafdelinger med at forbedre ydeevnen af deres Google tekst- og shopping-annoncer ved hjælp af AI-teknologi. Man rykker ind på det danske marked, fordi Danmark – ifølge WARC – ligger på en global 4. plads målt på ‘Share of Search’, og er blandt de mest voksende markeder på området.

”BrightBid så en oplagt mulighed for at blive en af de første AI-drevne Google Ads-virksomheder i Danmark og indtage en position som thought leaders i AI- og marketingindustrien” siger Thomas Michelsen, der kommer fra House of Control, hvor han været enterprise sales manager. Forinden var han hos Verisure i et par år og hos Politiet i 10 år.