Navnenyt: CCO til Impact Commerce

Læs også: Account director til Publicis. CCO til MediaCatch. Projektleder til Bording. Marketingchef til E-mærket. Mediegrafiker til Egotag.

COO til Impact Commerce

Jakob Holm er ansat som B2B COO i Impact Commerce. Sammen med B2B-ledelsen på tværs af Norden vil Jakob Holm arbejde for at udvide Impact Commerces tilstedeværelse i Sverige, Norge og Danmark. Ambitionen er at bringe virksomheden i front som digital rådgiver med fokus på transformation,
konsulentydelser og implementering inden for B2B-commerce.

Jakob Holm kommer fra et job som partner hos Implement Consulting Group og har tidligere i en lang årrække arbejdet hos Deloitte Danmark. Desuden har han arbejdet et par år hos Valtech.

Jakob Holm

Account director til Publicis

Channa Ortmark er ansat som account director hos Publicis Groupe Danmark. Hun skal blandt andet være med til at levere kreative kampagner, der skaber værdi for kunderne.

Channa Ortmark kommer fra en lignende stilling hos Nordlifecph og har tidligere arbejdet for Nord DDB. Endvidere har hun tidligere været ansat hos Publics, bl.a. som senior client manager.

Channa Ortmark


MediaCatch har ansat CCO

MediaCatch, som Aller ejer hovedparten af, har ansat Therése Hategan som CCO, hvor hun bliver en del af ledelsen. Hun får til opgave at lede MediaCatchs kommercielle ekspansion i Norge, Sverige og Danmark med et strategisk fokus på at accelerere væksten for virksomhedens flagskibs software-as-a-service platform, Trndset, samtidig med at hun skal styrke den bredere MediaCatch-portefølje.

Therése Hategan kommer senest fra et job som salgsdirektør for Norden i Penneo. Tidligere har hun bl.a. været ansat hos Talent Base Group, Anthill Agency og Meltwater Group.

Therése Hategan. Foto: Gregers Overvad

Projektleder til Bording

Cecilia Wollerup Madsen er ansat som projektleder hos Bording Danmark. Hun kommer fra Effection, hvor hun senest var customer experience manager. Tidligere har Cecilia Wollerup Madsen bl.a. været ansat hos Montdor Marketing.

Cecilia Wollerup Madsen har en bachelor i branding & marketing management fra VIA University College.

Marketingchef til E-mærket

Jakob I. Allentoft er ansat som marketingchef hos E-mærket. Han har tidligere været interim marketingchef samme sted. Senest kommer han fra en tilsvarende stilling hos Ofir.dk.

Jakob I. Allentoft er cand.merc i erhvervsøkonomi fra CBS.

Mediegrafiker til Egotag

Anne Vangsted er ansat som mediegrafiker hos Egotag – Skilte & Reklame. Hun kommer fra Hesselberg Reklame, hvor hun har været de seneste seks år. Tidligere har hun bl.a. været mediegrafiker i en længere årrække hos TIAN Reklame samt hos PK Reklame & Tryk.

Anne Vangsted