Fredag den 10. oktober trådte reglerne om politisk reklame i kraft. En slags politisk reklame er undtaget reglerne, nemlig valgplakater.
Hverken valgplakater, hvor der kun står kandidatens navn og parti eller valgplakater, hvor der derudover står et politisk budskab. Det har Slots- og Kulturstyrelsen bekræftet overfor Bureaubiz.
Så sent som samme uge som reglerne trådte i kraft, afholdt Slots- og Kulturstyrelsen det andet af to møder om de nye regler. Usikkerheden var stadig stor om, hvordan reglerne skal tolkes. Det vidnede de mange spørgsmål fra de knap 70 deltagere på mødet om.
To dage før lovens ikrafttræden kom så langt om længe en endelig vejledning. Den kan man læse her.
Desuden udkom der i juli måned en såkaldt gennemførselsforordning, hvor der er mere detaljerede oplysninger om format, model og tekniske specifikationer ifm. mærker og gennemsigtighedsmeddelelser for politiske reklamer.
Webinar om politisk reklame
Selvom reglerne altså nu er trådt i kraft, har kulturministeren tidligere meldt ud, at der ikke vil blive sanktioneret for overtrædelse af de nye nye regler før i januar 2026. Det betyder dog ikke, at man ikke skal overholde dem.
Creative Club afholder torsdag den 30. oktober 2025 webinaret: Nyt fra markedsføringsretten, hvor Søren Wolder fra Dahl bl.a. gennemgår de nye regler for politisk reklame. Læs mere og tilmeld dig her.